Hvorfor er aktivitet vigtigt?

Hvorfor er aktivitet vigtigt?

Hvorfor er amerikanere fede motionBåde hjernen og kroppen har brug for at blive holdt igang for ikke at blive slap. Derfor er det vigtigt for mennesker at være mentalt og fysisk aktive. Og de to ting hænger ofte sammen. Fysisk aktivitet stimulerer også hjernen.

Fysisk aktivitet er vigtig for både fordøjelsen, for opretholdelse af muskulaturen og for at undgå overvægt. Mental aktivitet øger evnen til at huske og lære nye ting. Jo ældre man bliver, jo vigtigere er det at holde sig igang, så legeme og hjerne ikke forfalder.

Brug hjernen

child-and-phone-1330009422EAwHvis en person daglig tænker, læser meget eller på anden måde holder hjernen optaget, så hjælper det på evnerne af de såkaldte kognitive færdigheder, som er indlæring og hukommelse. Ved at holde hjernen aktiv bliver en person bedre til løsning af opgaver, og det har som regel også en gavnlig virkning på, hvor godt man husker.

Fysisk aktivitet lader også til at være godt for hjernen. En dansk undersøgelse for år tilbage viste, at fysisk aktivitet hævede niveauet for stoffer, der er godt for korttidshukommelsen og som måske også ved forøgelse kan modvirke demens.

Kom i kondi

protein træningNår vi i det daglige taler om at være aktiv, så er det mest kropslige udfoldelser, vi tænker på, eksempelvis gymnastik eller løb. Alle ved, at det er vigtigt at have en god kondi, hvilket er kroppens evne til at optage ilt. Jo mere vi bevæger os og jo større muskler vi har, jo mere ilt må kroppen optage.

Vi måler gerne konditallet for at vide, hvor godt vi har det. Når et menneske ikke bevæger sig, bruger kroppen 3,5 milliliter per kilo per minut. Så med et kondital på eksempelvis 70 kan personen øge sin iltoptagelse til maksimalt 20 gange niveauet i hvile. Konditallet strækker sig fra 20 for utrænede personer til over 90 for toptrænede atleter.

Det er musklerne, der bevæger kroppen, og det er nødvendigt, at der er en god iltoptagelse, som hjælper musklerne med at forbrænde fedt og omdanne det til energi, så kroppen bliver stærk, og fedtet ikke istedet sætter sig som deller.

Optager næring bedre

fiskNår vi fordøjer maden, er det maven og tarmene, der er igang med at forarbejde føden, så proteiner, kulhydrater og fedt nedbrydes, og kroppen får tilført sine næringsstoffer, mens affaldsstofferne skilles ud og føres bort.

Motion er vigtigt for fordøjelsen, for når en person bevæger sig, sætter det gang i tarmsystemet. Til gengæld bliver tarmene dovne ved inaktivitet, hvorfor det bliver sværere at få næringen ud til forbrug i kroppen, og man risikerer forstoppelse.

Motion stimulerer fordøjelsen, da bevægelse får musklerne til at presse tarmene, så maden bliver skubbet igennem tarmsystemet.

Motion modvirker sygdom

skeleton-1380568359TYWMotion på fornuftigt niveau har vist en gavnlig indvirkning på kolesteroltal og blodtryk, og det modvirker en række sygdomme, især hjerte-kar sygdomme, der også er kendt som åreforkalkning, hvilket er den hyppigste dødsårsag blandt danskere.

Det gælder også om at være aktiv for at undgå type-2 diabetes (gammelmands sukkersyge), som er et stadigt stigende problem både her i landet og globalt.

Selv forkølelse mindskes med motion ifølge en amerikansk undersøgelse, hvor inaktive var forkølede tre gange så mange dage som de, der dyrkede motion.

Motion er også godt for psyken. Det er utroligt svært for depressive at sætte sig selv igang med noget, men hvis en ven kommer forbi og hiver vedkommende med ud på en løbetur eller med hen i motionscentret, leder det triste tanker på flugt, fordi det er svært at spekulere, mens man er aktiv.

 

Hvad er protein?

Hvad er protein?

Proteiner (også kendt som æggehvidestoffer) er molekyler, der er en essentiel del af alle levende væsner. 

skeleton-1380568359TYWProteinerne er centrale byggesten i alle organismer og udfører desuden forskellige, livsnødvendige funktioner. De er med til at opbygge og reparerer blandt andet muskler, knogler, bindevæv, immunsystem, antistoffer og blodlegemer.

En menneskekrop danner selv nogle proteiner, mens andre må tilføres ved hjælp af den føde, som vi indtager. Når proteiner indtages med maden, nedbrydes de. Nedbrydningen begynder i mavesækken og fortsætter ned gennem tarmene. Proteinerne nedbrydes til enkelte aminosyrer, som optages i blodet og transporteres ud i kroppen, hvor de er med til at give energi og opbygge kroppen. Protein udgør 15 til 20 procent af et menneskes vægt.

Proteinrig mad

fiskNoget mad er mere proteinrigt end andet, og nogle typer protein er vigtigere for kroppen end andre, så det er ikke ligegyldig, hvad vi indtager, hvis vi vil have en sundt fungerende krop med masser af energi.

Kostens protein er af høj kvalitet, hvis fordøjeligheden er høj. Fødevarer med høj kvalitet er blandt andet magert kød, fisk, gryn, nødder, bælgfrugt og magre mælkeprodukter.

Regnet som energi til kroppen bidrager et gram protein med 17 kJ (kiloJoule) eller 4,06 kcal (kilokalorier). Protein bør udgøre omkring 15 til 20 procent af det daglige fødeindtag. Omregnet er det anbefalede indtag på 0,75 gram per kilo kropsvægt per dag, men man kan klare sig med 30 til 35 gram per dag, hvis proteinkvaliteten er høj.

Lavet af aminosyrer

protein madDe såkaldte alfa-aminosyrer er byggestenene til proteiner. I en alfa-aminosyre er en aminogruppe (der indeholder kvælstof) og en carboxylsyregruppe (der indeholder ilt og kulstof) er forbundet til samme kulstofatom.

Tyve forskellige aminosyrer i forskellige mængder, kombinationer og rækkefølger kan danne uendeligt mange forskellige proteiner. Et protein kan bestå af alt fra 60 og op til flere hundrede tusinde aminosyrer.

Otte af aminosyrerne i proteinerne er essentielle for den menneskelige krop, da den ikke selv kan danne disse aminosyrer, og derfor skal de tilføres via kosten. De otte er valin, isoleucin, leucin, lysin, methionin, phenylalanin, tryptophan og threonin. Når mad indeholder alle de essentielle aminosyrer, kaldes proteinet for fuldkomment.

Det rette indtag

protein træningFor meget og for lidt er aldrig godt. Er man syg eller idrætsudøver på eliteplan kan det daglige proteinbehov være væsentligt højere end de 0,75 gram per kilo legemsvægt, som Sundhedsstyrelsen anbefaler til raske voksne. De personer, som i en periode har brug for ekstra protein til kroppen, kan indtage helt op til omkring 2,0 gram per kilo.

Men raske, gennemsnitligt aktive mennesker skal ikke i længere perioder skal spise så meget protein, da det over tid vil kunne belaste nyrerne. Det er nyrerne, der skal filtrere affaldsstofferne fra den øgede proteinmængde ud af kroppen. Det er nok særligt personer, som er disponeret for nyresygdom, der er i risikogruppen, men der er under alle omstændigheder grund til at være opmærksom på sit indtag af proteiner.

Proteinmangel som følge af fejlernæring kan føre til en række sygdomme, men dette forekommer først og fremmest i udviklingslande. Det rammer i første omgang små børn og er et resultat af for lavt energiindtag og for lidt protein i kosten.

I hele verden dør flere millioner børn hvert år på grund af proteinmangelsygdomme. Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO har proteinmangelsygdomme en sammenhæng med 49 procent af 10 millioner årlige dødsfald blandt børn under fem år i udviklingslande.