Hvad er burhøns?

Hvad er Burhøns?

burhønsBurhøns er høns, der bliver brugt til produktion af æg i et staldanlæg, hvor hønsene er lukket inde i bure.

Systemet er opfundet af hensyn til landmændene, så produktionen er mere rentabel for dem, og samtidigt er det mindre arbejdskrævende en andre systemer til produktion af æg. hvilket også gør det muligt at have mange høner.

Burhøns har efterhånden en lang tids tradition i landbruget, og fra starten af var det simple bure af trådnet hele vejen rundt (også gulvet), og burene stod i flere etager inde i stalden.

Mange mennesker bryder sig ikke om, at høner til produktion af æg er lukket inde i bure inde i en stald uden nogen chance for at kunne dyrke deres naturlige adfærd. Derfor har der gennem årene været mange debatter om dyrenes velfærd, og det har betydet, at der hen ad vejen er blevet ændret en smule på den måde, som burene til de æglæggende høner er udformet, så forbrugerne ikke får dårlig samvittighed ved at købe ‘buræg’.

Penge kontra velfærd

feeding-the-chickenDa landmændene går efter størst mulig rentabilitet, så har det generelt ikke været af frivillighedens vej, at bursystemet er blevet ændret for, at der bliver taget mere hensyn til hønsenes naturlige adfærd. Pressionsgrupper har fået politikerne til at tage stilling til måderne, hvormed landbruget producerer æg til forbrugerne, og det er love og direktiver i de enkelte lande og i Den Europæiske Union (EU), der har presset ændringer igennem.

Den debat, som har været på banen længst, er om antallet af høner i hvert bur. Af hensyn til rentabiliteten – altså et gøre det så økonomisk eftertragtet som muligt at producere æg – stopper landmændene så mange høner ind i burene som muligt for at få flere æg per bur. Det er hidtil endt med, at der nu højst må være 13 høns per kvadratmeter.

Burene nu med strøelse

golden-chickenEn anden debat har været om dyrenes mangel på mulighed for naturlig adfærd, hvor der ikke var meget plads i de traditionelle bur, som heller ikke tilgodeser høns naturlige trang til at skrabe i jorden efter føde. Det er endt med, at de traditionelle bure ifølge et direktiv fra EU har været forbudt siden 2012. Nu skal hønerne opholde sig i såkaldte berigede bure.

I et beriget bur skal hver høne have minimum 750 kvadratcentimeter plads, og buret skal være mindst 2.000 kvadratcentimeter stort. Der skal være mindst tolv centimeter plads ved fodertruget til hver høne, der også skal have adgang til mindst tre vandnipler eller drikkekopper. Der må højst være ti høner i et bur, og hønerne skal have adgang til en rede, siddepinde samt have mulighed for støv-/strå-/sandbad.

Trimning af næb tilladt

little-chicken-1368780950J1SEn tredje, voldsom debat har været om trimning af næbbet på burhøns. Når hønerne går tæt, bliver de stressede, og det er også naturligt for dyrene at etablere en ‘hakkeorden’, hvor dyrene bliver rangeret i flokken efter styrke. Derfor har det traditionelle system for burhøns medført, at svage høner blev hakket til døde eller ihvertfald blev invaliderede.

For at undgå dette begyndte landmændene en tradition for at næbtrimme kyllingerne, der senere skulle indgå i produktionen af æg. Næbtrimning er stadig tilladt, hvis den bliver foretaget inden for kyllingens første ti levedage. Højst en tredjedel af næbbet må fjernes.

Det lader til, at den nye type berigede bure giver bedre trivsel og derfor fjerner tendensen til den såkaldte kannibalisme mellem høns. Så selv om næbtrimning af kyllinger stadig er tilladt, så har brancheorganisationen Danske Æg besluttet, at næbtrimning skal stoppe.

 

Hvorfor holder vi påske?

PåskeægHvorfor holder vi påske?

Vi kender nok alle højtiden, hvor det næsten regner med æg i alle regnbuens farver og gule kyllinger. Men hvorfor er det egentligt, vi fejre påske?

Påsken har sin oprindelse fra den jødiske fest Pesach, hvilket er en af de største fester indenfor jødedommen.  Det er også den vigtigste og ældste fest for kristne. Ved påsken mindes vi om Jesu’ korsfæstelse, døde, begravelse og opstandelse fra de døde.

Påskens historie

Oprindeligt er påsken helt tilbage fra nomadetiden, og var israelitisk. Her fejrede man, at foråret var kommet, og at kvæget var frugtbart. Jøderne fejrer påsken til minde om jødernes udfrielse af Egypten. Jesu’ død skete jo i dagene omkring jødernes fest. Og da de første kristne var af jødisk herkomst, tog de først kristne betegnelsen “Påske” til sig.

Begivenheder i påsken

Palmesøndag: Var den dag, hvor Jesus trådte ind i Jerusalem og blev hyldet af befolkningen. Hele befolkningen stod og viftede med store palmeblade, og lagde dem for Jesus’ fødder. Deraf stammer navnet palmesøndag.

Skærtorsdag: Dette var dagen inden Jesus’ korsfæstelse, og han tog afsked med sine disciple ved den sidste nadver. I dag mindes vi denne nadver i kirken, hvor man går op til alteret, og så giver præsten én en smule vin og brød.  Johannesevangeliet fortæller, at Jesus vaskede sine disciples fødder. Det måske heraf navnet stammer fra, da skærtorsdag betyder “ren torsdag”.

Langfredag: Dette var den dag, hvor Jesus blev korsfæstet, døde og blev begravet. Så langfredag er derfor sorgens dag i kirken. Det viser kirken ved, at alterlysene ikke bliver tændt. Så bærer præsten heller ikke messetøj. Før i tiden var prædikestolen og alteret betrukket med et sort stykke fløjl, for netop at indikere at det var sorgens dag.  

Påskelørdag: Dette var dagen, hvor Jesus lå i gravens mørke, dette hedder egentligt “Herrens store hviledag”. I de første kristne århundreder, blev de, der omvendte sig til kristendommen, døbt påskenat.

Påskedag: Dette er den dag, hvor Jesus opstod fra graven. Dette er en glædes dag for kristne. Påskedag fejrer vi, at Jesus opstod fra de døde.