Hvad er Folketinget?

Hvad er Folketinget?

folketinget-logoDet danske parlament kaldes Folketinget og er den lovgivende magt i Danmark. Det er Folketinget, der vedtager alle de love, der gælder i Danmark, og tinget skal også vedtage statens budgetter, kontrollere regeringen og deltage i internationalt samarbejde.

Når Folketinget vedtager en ny lov, skal den inden tredive dage efter vedtagelsen underskrives af Danmarks regerende monark.

Frem til 1953 havde Danmark et to-kammer system, hvor beslutningerne skulle igennem både Landstinget og Rigsdagen, men derefter gik landet over til kun at have et kammer, nemlig Folketinget, så beslutningerne tager kortere tid.

179 medlemmer valgt

Tinget har 175 medlemmer valgt i Danmark i ti storkredse samt to grønlandske og to færøske medlemmer. Folketinget hører til på Christiansborg i København, hvor de 179 medlemmer afgiver deres stemme om love m.m. i Folketingssalen.

For deres arbejde får medlemmerne en løn, som fastsættes ved lov.

Et folketingsmedlem er ifølge grundloven kun bundet ved sin overbevisning, så vedkommende ikke har pligt til at tage hensyn til, hvad deres parti eller vælgere siger. Normalt indordner medlemmerne sig under partilinjen.

Selv medlemmerne af Folketinget normalt er organiseret i partier, behøver de ikke at være det. De folketingsmedlemmer, der ikke er med i et parti, kaldes løsgængere.

Maksimalt valgt i fire år

Medlemmerne er valgt for maksimalt fire år. Det er statsministerens ansvar at udskrive valg inden valgperioden udløber, men behøver dog ikke at vente til de fire år, hvis omstændigheder byder, at det er fornuftigt udskrive valg på et tidligere tidspunkt.

Man har valgret til Folketinget, hvis man er dansk statsborger, bor i Danmark og er fyldt 18 år, medmindre man er umyndiggjort. For at kunne vælges til Folketinget må man endvidere ikke være straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør en uværdig til at være medlem. Det er Folketinget selv, som bestemmer, om medlemmerne er valgbare.

Valg af regering

Efter et valg skal Folketingets medlemmer finde frem til, hvem der skal danne landets regering, der skal føre Folketingets beslutninger ud i livet. Regeringen dannes af den partileder i Folketinget, som et flertal af Folketingets medlemmer peger på som statsministerkandidat efter et folketingsvalg.

Regeringen behøver ikke at bestå af et flertal af de 179 folketingsmedlemmer, den må bare ikke have et flertal imod sig. En sådan regeringsform kaldes negativ parlamentarisme. I stedet er der ét eller flere støttepartier i Folketinget, som ikke er med i regeringen, men som heller ikke er imod den. De partier kaldes regeringens parlamentariske grundlag.

Regeringen skal gå af eller udskrive valg, hvis Folketinget udtrykker mistillid til statsministeren.

Ledes af et præsidium

Folketingets arbejde ledes af et præsidium, der vælges ved hver folketingssamlings begyndelse. Det består af en formand og indtil fire næstformænd fra de fire største partier i Folketinget ud over formandens parti.

Formanden for præsidiet vil for det meste være fra samme parti som statsministeren, men kampvalg kan dog forekomme. Efterfølgende vil formanden dog normalt altid blive genvalgt uden modkandidater, også selvom regeringsmagten skifter. Desuden vælges fire tingsekretærer, der blandt andet leder Folketingets møder, hvis både formanden og næstformændene er forhindrede.

Åbning i oktober

Hvert folketingsår begynder med Folketingets åbning, der finder sted første tirsdag i oktober. Mødet åbnes af det medlem, der har siddet længst, og medlemmet forestår valg af Folketingets formand og næstformænd. I praksis er der dog som nævnt næsten altid tale om genvalg uden modkandidater.

Et lovforslag skal behandles tre gange i Folketinget, inden det kan vedtages. Lovgivningsarbejdet foregår skiftevis i Folketingssalen og i et af Folketingets udvalg. Udvalgene arbejder med lovforslagene mellem behandlingerne i Folketingssalen.

Der er indført en minimumsbehandlingstid for lovforslag på 30 dage. Denne frist skal sikre tid til en grundig behandling under arbejdet med lovforslagene.

 

Hvad er protein?

Hvad er protein?

Proteiner (også kendt som æggehvidestoffer) er molekyler, der er en essentiel del af alle levende væsner. 

skeleton-1380568359TYWProteinerne er centrale byggesten i alle organismer og udfører desuden forskellige, livsnødvendige funktioner. De er med til at opbygge og reparerer blandt andet muskler, knogler, bindevæv, immunsystem, antistoffer og blodlegemer.

En menneskekrop danner selv nogle proteiner, mens andre må tilføres ved hjælp af den føde, som vi indtager. Når proteiner indtages med maden, nedbrydes de. Nedbrydningen begynder i mavesækken og fortsætter ned gennem tarmene. Proteinerne nedbrydes til enkelte aminosyrer, som optages i blodet og transporteres ud i kroppen, hvor de er med til at give energi og opbygge kroppen. Protein udgør 15 til 20 procent af et menneskes vægt.

Proteinrig mad

fiskNoget mad er mere proteinrigt end andet, og nogle typer protein er vigtigere for kroppen end andre, så det er ikke ligegyldig, hvad vi indtager, hvis vi vil have en sundt fungerende krop med masser af energi.

Kostens protein er af høj kvalitet, hvis fordøjeligheden er høj. Fødevarer med høj kvalitet er blandt andet magert kød, fisk, gryn, nødder, bælgfrugt og magre mælkeprodukter.

Regnet som energi til kroppen bidrager et gram protein med 17 kJ (kiloJoule) eller 4,06 kcal (kilokalorier). Protein bør udgøre omkring 15 til 20 procent af det daglige fødeindtag. Omregnet er det anbefalede indtag på 0,75 gram per kilo kropsvægt per dag, men man kan klare sig med 30 til 35 gram per dag, hvis proteinkvaliteten er høj.

Lavet af aminosyrer

protein madDe såkaldte alfa-aminosyrer er byggestenene til proteiner. I en alfa-aminosyre er en aminogruppe (der indeholder kvælstof) og en carboxylsyregruppe (der indeholder ilt og kulstof) er forbundet til samme kulstofatom.

Tyve forskellige aminosyrer i forskellige mængder, kombinationer og rækkefølger kan danne uendeligt mange forskellige proteiner. Et protein kan bestå af alt fra 60 og op til flere hundrede tusinde aminosyrer.

Otte af aminosyrerne i proteinerne er essentielle for den menneskelige krop, da den ikke selv kan danne disse aminosyrer, og derfor skal de tilføres via kosten. De otte er valin, isoleucin, leucin, lysin, methionin, phenylalanin, tryptophan og threonin. Når mad indeholder alle de essentielle aminosyrer, kaldes proteinet for fuldkomment.

Det rette indtag

protein træningFor meget og for lidt er aldrig godt. Er man syg eller idrætsudøver på eliteplan kan det daglige proteinbehov være væsentligt højere end de 0,75 gram per kilo legemsvægt, som Sundhedsstyrelsen anbefaler til raske voksne. De personer, som i en periode har brug for ekstra protein til kroppen, kan indtage helt op til omkring 2,0 gram per kilo.

Men raske, gennemsnitligt aktive mennesker skal ikke i længere perioder skal spise så meget protein, da det over tid vil kunne belaste nyrerne. Det er nyrerne, der skal filtrere affaldsstofferne fra den øgede proteinmængde ud af kroppen. Det er nok særligt personer, som er disponeret for nyresygdom, der er i risikogruppen, men der er under alle omstændigheder grund til at være opmærksom på sit indtag af proteiner.

Proteinmangel som følge af fejlernæring kan føre til en række sygdomme, men dette forekommer først og fremmest i udviklingslande. Det rammer i første omgang små børn og er et resultat af for lavt energiindtag og for lidt protein i kosten.

I hele verden dør flere millioner børn hvert år på grund af proteinmangelsygdomme. Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO har proteinmangelsygdomme en sammenhæng med 49 procent af 10 millioner årlige dødsfald blandt børn under fem år i udviklingslande.

Hvad er Wordfeud?

Hvad er Wordfeud?

wordfeudWordfeud er et spil, der er udviklet til elektroniske medier, primært til mobile enheder. Det er en videreudvikling af kryds-og-tværs spillet Scrabble fra 1938.

Wordfeud blev udviklet i 2010 af nordmanden Håkon Bertheussen, som har lavet en del ændringer i forhold til Scrabble, blandt andet ved udformning af spilbrættets udseende, og reglerne ved uddeling af point er også anderledes end forgængeren.

Versioner af Wordfeud er fremstillet til smartphone-modeller (mobiltelefon med computerfunktioner) med styresystemerne iOS, Android, Windows Phone 7 eller Windows Phone 8. Der findes også en version til pc’er, der har installeret operativsystemet Windows.

Spillet tilbydes i to udgaver. Hvis brugeren vil have det gratis, er tilbuddet en udgave med indlagte reklamer. Den anden udgave betaler brugeren for, men den er uden reklamer.

Spillets regler

scrabble-boardIdeen med Wordfeud er at danne ord på en spilleplade ved hjælp af de brikker, som den enkelte spiller er i besiddelse af. Hver spiller tildeles syv bogstaver i hver omgang.

Første ord skal placeres enten vandret eller lodret midt på spillepladen. Derefter skiftes spillerne til at lægge et ord vandret eller lodret ned på pladen. Mindst en af brikkerne skal placeres ved siden af en brik, som allerede ligger på spillepladen.

Hvis en spiller eksempelvis fabrikere et ord på fire bogstaver, så vil programmet automatisk tildele fire nye bogstaver til næste runde.

Sådan bliver spiller ved på skift til at lægge ord, indtil der ikke er flere bogstaver tilbage til at erstatte de brugte. Nederst på skærmen oplyses, hvor mange bogstaver der er tilbage.

Point for hvert bogstav

pointHver bogstav i alfabetet giver et vist antal point. De bogstaver, som indgår i mange ord og derfor er nemme at komme af med, giver ikke så mange point som bogstaver, der kun indgår i et begrænset antal ord.

Ud over brikkerne med bogstaver kan en spiller også få tildelt en blank brik, som kan bruges som et vilkårligt bogstav, når de lægges på spillepladen. De har en værdi på 0 point.

Eksempelvis giver almindeligt brugte bogstaver som A og E kun et point, mens i den værdifulde ende giver bogstaverne C og X otte point og Z hele ni point.

Den spiller, som har lavet flest point, når der ikke er flere bogstaver, har vundet.

Urent spil

Det er ikke alle spillere, som går ind i spillet med ærligt hjerte. Vi har alle forskellig sproglig formåen, og nogle spillere prøver at øge deres chance for at vinde i Wordfeud ved at snyde.

På internettet er der oprettet snydesider til at hjælpe svage sjæle, hvor en spiller kan gå ind og se, hvilke ord der kan skabes med de forhåndenværende bogstaver.

Mere avanceret er det, at der også er udviklet snyde-app (programmer) til spillet. De virker eksempelvis ved, at spilleren tager et billede af sin spilleplade på telefonen. Billedet sættes ind i snydeprogrammet, så det både kan se spillepladen og de forhåndenværende brikker og på den måde analysere, hvor spilleren bedst placerer sine brikker.

Penge i kassen

coin-background-1323428369Y5JDe første par år var spillet uhyre populært, og især i 2011 kunne den unge, norske udvikler af Wordfeud glæde sig over daglige indtægter på omkring 40.000 kroner. Programmet blev hentet 13 millioner gange i 2011, og det gav udvikleren 16 millioner kroner i kassen det år, primært gennem reklameindtægter.

I 2012 faldt programmets nyhedsværdi, og mange blev også desanimeret på grund af udbredt brug af snyd, så ikke alle stod med lige vilkår. Overskuddet for 2012 formodes derfor at være raslet ned på omkring 120.000 kroner.

Siden har stadigt færre ladet sig lokke til at spille Wordfeud, og Håkon Bertheussen er ikke kommet med et nyt udspil, som kan genoplive populariteten.

 

Hvad er et essay?

Hvad er et essay?

essayEt essay er en kort tekst, der ikke er skrevet i lyrisk form (altså ikke er et digt med rytme og rim) og kan læses i ét stræk. Det giver udtryk for skribentens personlige forhold til et emne, der kan være et hvilket som helst.

Ordet essay er en afledning af det franske ord essai, der betyder forsøge eller afprøve. Det, skribenten forsøger at udtrykke ved hjælp af et essay, er –  i sproglig form – at reflektere sig frem til en erkendelse omkring det valgte emne.

Udforsker verden

Genren stammer fra den sene, europæiske renæssance (1500-tallet). Renæssance betyder genfødsel, og perioden var kendetegnet ved, at det enkelte individ skulle forsøge på at forstå og udforske verden, og de skriftlige udtryk for disse tanker fødte essayet.

Den franske humanist Michel de Montaigne regnes som genrens ophavsmand. I 1580 udgav han det første bind af hans essays. De næste to bind udkom i henholdsvis 1588 og 1595. Det er en samling af korte tekster, som alle er skrevet med ham selv som undersøgelsens objekt.

Egne oplevelser

love-of-booksEt essay indeholder egne oplevelser, erindringer og overvejelser. Det er forfatterens overvejelser og tanker, der er vigtige. Vedkommende behøver ikke være ekspert på emnet. Det væsentlige er, at skribenten forholder sig til emnet på en søgende og spørgende måde og at teksten er skrevet i et levende sprog, gerne med brug af billedsprog.

Et essay skal være en indbydelse til læseren om at deltage i en udforskning af emnet. Essayet er en kunstnerisk blanding, hvor fakta kan beskrives via alle mulige, skønlitterære virkemidler. Fakta om emnet er hentet fra dagligdagens oplevelser og erfaringer, men teksten kan blandt andet være fyldt med farverige ord, poetisk overførte betydninger og sanselige beskrivelser.

Bygges på refleksion

Når en skribent vil skrive et essay, skal vedkommende først vælge et emne ud, som hun/han har et personligt forhold til og interesse i. Skribenten overvejer, hvad der er de centrale dele og pointer i emnet og hvordan disse pointer beskrives i et levende sprog.

Så går skrivefasen igang. I indledningen trækkes emnets hovedtema op, og læseren fortælles om de centrale pointer. Herefter reflektere forfatteren over de temaer, problematikker og meninger, som vedkommende har forholdt sig til.

I et essay skal forfatteren ikke slå sandheden fast, men istedet skal hun/han søge den gennem refleksion og selvstændige overvejelser. I teksten diskutere skribenten med sigselv og forsøger at begrunde sine synspunkter og at dokumentere sine iagttagelser.

Forfatter og læser er jævnbyrdige

clasped-handsGenren giver en grundstemning af fortrolighed og invitation til fælles undren. Forfatteren vil gerne dele tanker og ikke først og fremmest oplyse eller overbevise. Et essay kan stille spørgsmål, men giver ikke et entydigt svar og overlader til læseren at søge videre.

Et essay er en opdagelsesfærd, hvor læseren betragtes som en jævnbyrdig og fortrolig. Essayet ønsker at fascinere og udfordre læseren med overraskende formuleringer, sammenstillinger og synspunkter.

 

Hvad er CO2 kvoter?

Hvad er CO2 kvoter?

co2En CO2 kvote er en afgrænset mængde af kuldioxid (CO2), som en virksomhed har ret til at udlede.

Der fastsættes markedspriser på disse kvoter, så det er muligt at handle med dem for at sikre, at reduktionerne sker der, hvor det økonomisk er mest hensigtsmæssigt.

En CO2 kvote er fastsat til et ton udledt kuldioxid, og der er tre typer CO2 kvoter: Den Europæiske Unions (EU) kvoter, De Forenede Nationers (FN) kvoter og Verified Emission Reduction (VER) kvoter.

green-worldCO2-kvoterne i EU kaldes også for EUA (EU Allowances). Inden for EU får omkring 11.000 virksomheder (knap 400 er danske) tildelt en ret til at udlede kuldioxid. De skal dokumentere, at de ikke udleder mere, end de har ret til.

FN-kvoterne kommer fra godkendte projekter under den såkaldte Kyoto protokol fra 1992. Kyoto protokollen fastlægger juridisk bindende forpligtelser til reduktion af de drivhusgasserne kuldioxid, metan, dinitrogenoxid (lattergas), svovl hexafluorid, hydrofluorcarboner og perfluorcarboner.

VER-kvoterne står uden for EU’s og FN’s kvotehandelssystem og er normalt certificeret gennem en frivillig certificeringsproces. VER oprettes normalt af projekter, der er blevet verificeret uden for Kyoto protokollen.

Handel med kvoter

money-in-the-handFor at efterleve forpligtelserne i den såkaldte Kyotoaftale (international aftale fra 1997, hvor de lande, der tiltræder traktaten, forpligter sig dermed til at begrænse de seks drivhusgasser, der er nævnt i Kyoto protokollen) vedtog medlemslandene i EU i 2005 at etablere et fælles system til handel med CO2 kvoter. Denne handel sker inden for rammerne af det europæiske system for handel med emissionsrettigheder, som hedder The European Union Emissions Trading Scheme.

Da systemet blev etableret i 2005, var den politiske forventning en pris på 30 euro per ton kuldioxid, men i 2013 var prisen helt nede på knap fire euro. På grund af krise og den deraf følgende dalende produktion er efterspørgslen på CO2 kvoter lav og for nedad gående.

Svindel med moms

1-1241287957BVywVerdensbanken anslår, at CO2 handlen er på knap 1.000 milliarder kroner. Ud over problemet med interesse for kvoteordningerne, så er systemet også blevet ramt af kriminelle tiltag, så kuldioxid nu også er blevet en sag for blandt andre Europol og Interpol. Kvotehandlen har blandt andet været ramt af omfattende momssvindel. Det menes, at den tyske stat har tabt mellem 6 og 8 milliarder kroner, og Europol har skønnet at der er stjålet for 38 milliarder kroner. I Danmark undersøger Rigsrevisionen sagen.

Interpol har lavet en rapport, der fortæller, at nationale myndigheder, enkeltpersoner eller virksomheder har forfalsket oplysninger eller modtaget bestikkelse i forbindelse med handel af kuldioxid. Der er også kriminelle kredse, som har brugt systemet til at hvidvaske penge. Så det er altså ikke kun lav efterspørgsel, der truer kvotehandlen.

Private køber kvoter

Ideen med CO2 kvoter er at beskatte og dermed sænke udledningen af drivhusgasser. Men når en virksomhed videresælge deres overskydende kvoter, så vil andre virksomheder opkøbe og bruge de overskydende kvoter, så kuldioxiden udledes alligevel.

For at nedsætte udslippet af kuldioxid har Danmarks Naturfredningsforening opkøbt kvoter. Dermed kan foreningen sælge dem videre til privatpersoner for at få kvoten slettet fra kvoteregistret.

Miljøbevidste privatpersoner, som føler, at de bør gøre mere end at mindske deres eget kuldioxidforbrug i hjemmet, kan på denne måde påvirke antallet af kvoter på markedet.

Hvad er burhøns?

Hvad er Burhøns?

burhønsBurhøns er høns, der bliver brugt til produktion af æg i et staldanlæg, hvor hønsene er lukket inde i bure.

Systemet er opfundet af hensyn til landmændene, så produktionen er mere rentabel for dem, og samtidigt er det mindre arbejdskrævende en andre systemer til produktion af æg. hvilket også gør det muligt at have mange høner.

Burhøns har efterhånden en lang tids tradition i landbruget, og fra starten af var det simple bure af trådnet hele vejen rundt (også gulvet), og burene stod i flere etager inde i stalden.

Mange mennesker bryder sig ikke om, at høner til produktion af æg er lukket inde i bure inde i en stald uden nogen chance for at kunne dyrke deres naturlige adfærd. Derfor har der gennem årene været mange debatter om dyrenes velfærd, og det har betydet, at der hen ad vejen er blevet ændret en smule på den måde, som burene til de æglæggende høner er udformet, så forbrugerne ikke får dårlig samvittighed ved at købe ‘buræg’.

Penge kontra velfærd

feeding-the-chickenDa landmændene går efter størst mulig rentabilitet, så har det generelt ikke været af frivillighedens vej, at bursystemet er blevet ændret for, at der bliver taget mere hensyn til hønsenes naturlige adfærd. Pressionsgrupper har fået politikerne til at tage stilling til måderne, hvormed landbruget producerer æg til forbrugerne, og det er love og direktiver i de enkelte lande og i Den Europæiske Union (EU), der har presset ændringer igennem.

Den debat, som har været på banen længst, er om antallet af høner i hvert bur. Af hensyn til rentabiliteten – altså et gøre det så økonomisk eftertragtet som muligt at producere æg – stopper landmændene så mange høner ind i burene som muligt for at få flere æg per bur. Det er hidtil endt med, at der nu højst må være 13 høns per kvadratmeter.

Burene nu med strøelse

golden-chickenEn anden debat har været om dyrenes mangel på mulighed for naturlig adfærd, hvor der ikke var meget plads i de traditionelle bur, som heller ikke tilgodeser høns naturlige trang til at skrabe i jorden efter føde. Det er endt med, at de traditionelle bure ifølge et direktiv fra EU har været forbudt siden 2012. Nu skal hønerne opholde sig i såkaldte berigede bure.

I et beriget bur skal hver høne have minimum 750 kvadratcentimeter plads, og buret skal være mindst 2.000 kvadratcentimeter stort. Der skal være mindst tolv centimeter plads ved fodertruget til hver høne, der også skal have adgang til mindst tre vandnipler eller drikkekopper. Der må højst være ti høner i et bur, og hønerne skal have adgang til en rede, siddepinde samt have mulighed for støv-/strå-/sandbad.

Trimning af næb tilladt

little-chicken-1368780950J1SEn tredje, voldsom debat har været om trimning af næbbet på burhøns. Når hønerne går tæt, bliver de stressede, og det er også naturligt for dyrene at etablere en ‘hakkeorden’, hvor dyrene bliver rangeret i flokken efter styrke. Derfor har det traditionelle system for burhøns medført, at svage høner blev hakket til døde eller ihvertfald blev invaliderede.

For at undgå dette begyndte landmændene en tradition for at næbtrimme kyllingerne, der senere skulle indgå i produktionen af æg. Næbtrimning er stadig tilladt, hvis den bliver foretaget inden for kyllingens første ti levedage. Højst en tredjedel af næbbet må fjernes.

Det lader til, at den nye type berigede bure giver bedre trivsel og derfor fjerner tendensen til den såkaldte kannibalisme mellem høns. Så selv om næbtrimning af kyllinger stadig er tilladt, så har brancheorganisationen Danske Æg besluttet, at næbtrimning skal stoppe.

 

Hvad er vulkaner?

Hvad er vulkaner?

vulcanoEn vulkan er en åbning i jordskorpen, hvor smeltede bjergarter (magma) og gasser fra klodens indre slipper ud. Der findes omkring 2.500 vulkaner, der kan regnes for aktive. Af disse er 50 til 60 vulkaner i gennemsnit i udbrud inden for samme år.

Der findes forskellige vulkantyper. De mest kendte typer er stratovulkanen (keglevulkanen), skjoldvulkanen og cindervulkanen.

Stratovulkaner er typiske i zoner, hvor to kontinentalplader støder sammen. Stratovulkanen er opbygget af mange lag af lava. Den har mere stejle skråninger og en mere tyktflydende lava end eksempelvis skjoldvulkanen. Stratovulkaner har et meget voldsomt udslip af gas, røg og aske.

Skjoldvulkanen er formet som et skjold med slanke skråninger. Den er forholdsvis flad, fordi lavaen er tyndtflydende. Den er bygget op af letflydende basaltisk magma med et lille indhold af gasser, som løber ud fra en enkelt, central pibe.

Cindervulkanen er bygget op af vulkanske sten (cinders), der er dannet af en gasrig magma. Når trykket falder, undslipper gassen, og magmaen eksploderer.

Del af Jordens opbygning

jordenVulkaner er blandt de første geologiske dannelser på Jorden. De kan på meget kort tid opbygge store geologiske dannelser og har været medvirkende til oceanernes og atmosfærens tilblivelse.

Vulkaner dannes normalt nær ved grænserne af tektoniske plader. Vulkaner forekommer dog også inde på de tektoniske plader. Dette kaldes et hotspot. Her stiger magma op gennem pladen og danner en vulkan. Når en tektoniske plade flytter sig, vil der blive ved med at danne sig nye vulkaner på samme hotspot.

Et vulkanudbrud starter, når magma stiger fra Jorden inder og op til overfladen under en vulkanen og former et magmakammer (normalt 5 til 10 kilometer under vulkanen). Kammerets magma trykkes opad og flyder ud som lava. Hvis det ramme vand, kan det forårsage eksplosive udladninger af damp, magmagas, aske og sten.

Indeks for eksplosioner

mayon-volcano-1367979226DWMMan kan klassificere vulkaner efter den kemiske sammensætning af magma og den voldsomhed, hvormed de vulkanske udbrud finder sted. Der er sammenhæng mellem magmaernes kemiske sammensætning og vulkaners eksplosivitet, og udbrudene er standardiseret ved indførelse af en skala fra 0 til 8 i Vulkansk Eksplosiv Indeks (VEI).

Til at bedømme et udbruds eksplosive karakter måles mængden af ​​materiale, udbruddets skyhøjde, og der benyttes desuden kvalitative observationer ved hjælp af udtryk, der spænder fra “blid” til “mega-kolossal”. De største vulkaner ligger på 8 på skalaen, og en værdi på 0 gives til ikke-eksplosive udbrud.

Farlig aske og mudder

costa-rica-poas-volcano-1392606817jptSærlig farlige udbrud er pyroklastiske vulkanudbrud eller hvor en vulkansk mudderstrøm (lahar) opstår. De fleste kendte katastrofer skyldes netop pyroklastiske vulkanudbrud, som er vulkanske askelaviner med en temperatur på mellem 400 og 6.000 grader Celsius, som med en hastighed på mellem 100 og 500 kilometer i timen ruller ned ad vulkanen. Askelavinen er totalt ødelæggende, og dræber alt, hvad den møder på sin vej.

Flere vulkaner i verden anses for meget farlige på grund af risiko for mudderstrømme (lahar). En lahar kan forekomme ved, at en kratersøen tømmes, når en vulkan går i udbrud eller det kan være is og sne på en høj vulkan, der smelter under et udbrud og vil ligesom kraftige regnskyl bevirke, at den faldende aske omdannes til en vulkansk mudderstrøm. En lahar kan være meget ødelæggende, da den har konsistens som flydende cement, når den er i bevægelse, som så bliver fast, når den er stoppet.

Varsling er vigtig

warning-signSelv om vulkanudbrud har dræbt tusindvis af mennesker igennem tiden, så bor stadigt flere nær en vulkan. Derfor forsøger videnskabsmænd at forudsige udbrudene, så folk kan blive evakueret i tide.

Der er etableret observatorier på mange af de mest berømte vulkaner, og derudover er der oprettet rejsehold af vulkanologer, som kan bistå de lokale myndigheder.

Det har imidlertid ofte vist sig vanskeligt at evakuere folk frivilligt, hvorfor en forvarsling må være ret sikker for at kunne bevare sin troværdighed.

Hvad er bureaukrati?

Hvad er bureaukrati?

rangBureaukrati er en organisationsform styret af embedsmænd. Et andet ord for samme er kontorvælde. Det er kendetegnet ved, at stillingerne i organisationen er rangordnede efter stigende grad af autoritet. Begrebet kan dække både offentlige og private organisationer.

I det bureaukratiske hierarki bliver de vigtigste afgørelser taget på de overordnede niveauer, der derefter giver ordrer, om hvordan tingene skal gøres, til de underordnede led, og samtidigt overvåger de øverste i rangordnen, hvordan de lavere rangerende udfører deres arbejde.

De enkelte stillinger og de områder, den enkelte arbejder med, er beskrevet i love eller lignende former for regler. Bureaukraterne skal loyalt overholde reglerne – også i de tilfælde, hvor reglerne ikke er perfekte. Det arbejde, som bureaukraterne udfører, registreres, så det giver mulighed for at tage ensartede afgørelser i ens sager.

Nationalstaterne skabte bureaukratiet

Bureaukraterne begyndte at gro frem, da enevælde stadig var normen i Europa. Folk, som arbejde for kongemagten, ville styrke deres uafhængighed og opnå sikkerhed i deres stillinger. Det førte til formelle regler for ansættelse og karriere.

Bureaukratiets fremkomst blev fremskyndet især udviklingen af nationalstaterne samt industrialiseringen og kapitalismen. Det frembragte sociale og teknologiske systemer af en størrelse, der havde været ukendt tidligere, og via bureaukratiet forsøgte staterne at løse de omfattende udfordringer med styring, der fulgte med de store enheder og systemer.

pengeSpecielt vigtig var udviklingen af nationalstaterne i Europa, hvor det offentlige bureaukrati voksede i takt med udviklingen af deres handels- og industripolitik. Den bureaukratiske organisationsform blev set som overlegen. Nøjagtighed, hurtighed, ekspertise, kontinuitet og streng underordning blev regnet som fordele ved bureaukratiet.

Den kapitalistiske markedsøkonomi krævede også, at arbejdet blev udført hurtigt, nøjagtigt, entydigt og kontinuerligt. Princippet om arbejdsdeling efter funktionsområder, som kapitalismen rendyrkede i produktionen, stemte overens med de bureaukratiske principper. Bureaukratisering i de store virksomheder betød også, at arbejdsdelingen blev indført i de administrative og overvågende afdelinger i virksomhederne.

Ikke populært hos borgerne

borgereI moderne tid har ordet bureaukrati fået en negativ klang i mange menneskers ører. Når folk henvender sig til en bureaukratisk organisation, føler de ofte, at arbejdsgangen er meget langsom og ufleksibel, og især når organisationen er topstyret uden afgivelse af kompetance til lavere rangerende, hvorfor beslutninger omkring forespørgsler skal hele vejen op omkring de øverste chef, inden klienten kan få en afgørelse.

Der er også udviklet forskellige traditioner for bureaukrati i de enkelte lande, og selv om udgangspunktet er en ens behandling af alle lignende sager, så påvirkes arbejdsgangen og beslutningerne ofte af pression udefra, så eksempelvis embedsmænd indenfor i organisationen giver vennetjenester eller deltager i decideret korruption.

Derfor er ordet bureaukrati hos mange borgere et udtryk for et system med fodslæberi, spild af ressourcer og mangel på demokrati og forståelse for samfundets behov.

Peter princippet

Bureaukratiets effektivitet afhænger også i høj grad af den enkeltes evner for at udføre sine opgaver i organisationen. Her bliver der ofte refereret til “Peter princippet”, som er opkaldt efter den kanadiske psykolog Peter Laurence Johnston.

kædePrincippet går ud på, at ansatte i en hierarkisk organisation først vil blive forfremmet til til job på niveauer, der svarer til deres kompetance, hvorefter de bliver forfremmet til et niveau, hvor de er inkompetente – og på dette niveau bliver de så hængende i deres job. Dette hænger sammen med et system, hvor man bliver forfremmet efter fortjeneste.

Hvis en bureaukratisk organisation bare har en enkelt medarbejder, som ikke lever op til, hvad vedkommende skal yde for at udføre sit arbejde tilfredsstillende, så sænker det niveauet for hele organisationen. Ingen kæde er stærkere end det svageste led.

Hvad er branding?

Hvad er branding?

Branding er, når en organisation eller person bruger en kendt identitet (et brand) til at fremme egne ydelser eller produkter.

HarleyEt eksempel på branding er virksomheden Harley-Davidson i USA, som siden 1903 har fremstillet motorcykler. I 1910 fik firmaet sit logo, som blev kendt ude hos kunderne. 25 år efter starten begyndte firmaet også at sælge beklædning til motorcyklister med Harley-Davidsons navn og logo. Firmaet foretog altså en branding for at få gang i salget af beklædning til kunderne, der allerede kendt firmaets motorcykler for sine kvaliteter. Og i 1980’erne foretog Harley-Davidson endnu en succesfuld branding ved at tilbyde fritidstøj og parfume med firmaets navn og logo. Idag er Harley-Davidson en livsstil for mange.

Giver identitet

Ko BrændemærkningBegrebet branding stammer fra engelsk, hvor det betyder ‘brænding’ og kommer fra de brændemærker, som kvægfarmere brugte til at skelne deres kvæg fra hinanden. Senere er ordet branding kommet ind i almindeligt kommercielt sprogbrug inden for alle brancher.

Branding kommer traditionelt til udtryk igennem kombinationer af navn, logo, design, slogans og indpakning. Men branding af tjenesteydelser, koncepter og idéer sker også gennem værdier og holdninger, blandt andet udtrykt gennem særlige handlemåder hos virksomhedens medarbejdere og særlige måder at involvere kunderne på, hvorfor virksomheden igennem signalværdier er med til at give et mærke (et brand) en identitet, som tiltrækker kunderne.

Forskellige strategier

Der er forskellige strategier for branding. Det er tit bare en virksomheds navn eller et specielt produkt, der promoveres. Ofte, især i den industrielle sektor, er det bare virksomhedens navn, som promoveres. Beslutninger om firmanavne og produktnavne er altså meget vigtig, når det senere skal bruges til branding.

En anden strategi er holdningsbranding, hvor en virksomhed vælger at repræsentere en større følelse, som ikke nødvendigvis er forbundet med produktet eller forbrug af produktet, f.eks. Nike med firmaets “Just do it” budskab. Holdningsbranding er af den kanadiske forfatter Naomi Klein blevet kaldt en “fetich strategi”.

Mærker bliver til ikoner

copyrightsNår branding virker bedst, så bliver firmaer og deres mærker (brands) ikoniske. Et ikoniske brand er defineret ved,  at det har aspekter, der bidrager til forbrugerens selvudfoldelse og personlig identitet.

Hvis den primære værdi hos et mærke er, at det giver forbrugerne en følelse af identitet, siges at være “identitets brand”. Nogle af disse mærker har en så stærk identitet, at de bliver mere eller mindre kulturelle ikoner, som gør dem til “ikoniske brands”. Eksempler på ikoniske mærker er Apple, Nike og Harley Davidson. Et dansk ikon brand er LEGO, som har været rigtigt dygtig til branding gennem årene. Mange ikoniske mærker omfatter næsten rituel-lignende adfærd ved køb eller ved (for)brug af produkterne.

Identifikation er vigtigt

PersonlighedForudsætningen for effektiv branding er, at forbrugere og andre interessenter opfatter mærkets identitet som relevant og meningsfuldt og kan identificere sig med de værdier, som mærket står for. Herved får det et stærkt image, hvilket er vigtigt for virksomheden.

Ved effektiv branding får forbrugerne nemlig en følelse af loyalitet over for mærket, og de er villige til at betale mere for en vare eller ydelse fra et specielt mærke end for tilsvarende varer og ydelser uden branding. En godt brandet virksomhed kommer i forbrugernes bevidsthed til at stå som “det rigtige mærke”.

 

Hvad er borderline?

Hvad er borderline lidelsen egentlig?

Hvad er BorderlineBorderline personlighedsforstyrrelse er en psykisk lidelse. Personer med lidelsen er uforudsigelige, fordi de handler impulsivt og uden at tænke over konsekvenserne.

En person med borderline personlighedsforstyrrelse (efterfølgende kun benævnt ‘borderline’) har svært ved at styre sit temperament og sin vrede. Det gælder især, hvis vedkommende bliver forhindret i at følge sine impulser. Derfor kommer en person med borderline let i konflikt med andre mennesker.

Flere årsager til lidelsen

woman-and-maskDer er forskellige årsager til, at en person udvikler borderline, som også er kendt som emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse eller tidligere pseudoneurose.

Risikoen for at få borderline forøges, hvis andre i familien har samme lidelse eller lider af depressioner. Hvis et barn ved fødslen ikke får nok ilt til hjernen eller på anden måde får en mindre hjerneskade, er der også forøget risiko for at udvikle lidelsen.

Den kan også udvikles, hvis et barn har en utryg opvækst. Hvis et barn er overladt til sig selv, så det ikke har en normal samhørighed med familien, er der større chance for, at barnet udvikler borderline. Hvis forældrene drikker eller har andet misbrug, øger det også risikoen for, at barnet udvikler lidelsen.

Det kan også skyldes vold. Hvis en person i sin barndom bliver udsat for fysiske overgreb eller bliver offer for seksuelt misbrug, så øger det også risikoen.

Andet leveår er kritisk

child-and-phone-1330009422EAwDet er især, når et barn er mellem et og to år gammel, at det er vigtigt at give den normale omsorg, som er nødvendig for ikke at fremme faren for at udvikle borderline. Det er ved den alder, at et barn skal lære at klare sig uden den store afhængighed af forældrene, som barnet har haft i sit første leveår efter fødslen.

Hvis udviklingen går skævt for et barn mellem det første og det andet leveår, så lærer det ikke at være adskilt fra andre. Hvis barnet ikke er i det miljø, som skal til for en normal udvikling af uafhængighed, så vil barnet danne forhold til andre mennesker, som er alt for tætte og uden de normale grænser (deraf lidelsens navngivning, da ‘border’ er det engelske ord for ‘grænse’).

Det skønnes, at omkring to procent af danskerne har en emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse.

To typer forstyrrelse

Professionelt bliver emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse delt op i to sværhedsgrader. De kaldes den impulsive type og borderline typen.

Den impulsive type er stridslysten og reagerer aggressivt, ikke mindst hvis man bliver forhindret i at følge sine impulser. Desuden har typen mindst to af de følgende fire karaktertræk: Personen har en tendens til at handle impulsivt og uoverlagt, reagerer nemt stærkt følelsesmæssigt og går amok, har problemer med at gøre tingene færdige eller har ustabilt og lunefuldt humør.

Borderline typen har en sværere grad af emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse end den impulsiv type. En person, som er en borderline type, har de samme karaktertræk som den impulsive type, men har desuden også minimum to af følgende karaktertræk:

  • Personen ved ikke rigtigt, hvem hun/han er, og har derfor ikke dannet sine egne meninger og holdninger.
  • Personens forhold til andre mennesker er intenst, men holder sjældent ret længe.
  • Personen gør sig store anstrengelser for at undgå at blive alene og forladt
  • Personen har en tendens til at gøre skade på sigselv.
  • Personen har en kronisk følelse af indre tomhed.

Uafhængighed vigtig

ked af detDet er altså vigtigt, at forældre er meget opmærksomme på at hjælpe deres barn med at fremme sine evner til selv at klare sig, og de skal sørge for, at det sker i trygge rammer.

En person med borderline lider ikke kun selv, men skaber også problemer for mennesker i sin omgangskreds, fordi vedkommende ikke kan sætte de naturlige grænser, som en person med en sund opvækst kan og som er så vigtigt for et godt samværd.