Hvorfor er alkohol farligt?

Hvorfor er alkohol farligt?

Alkohol, også kaldet ethanol,  anses som at være det mest skadelige rusmiddel, vi har. Alkohol er et lovligt og er et meget almindeligt rusmiddel. Det er mere end 90 % af befolkningen, der drikker alkohol regelmæssigt. Alkohol giver en meget behagelig afslappende følelse, men har desværre også mange følgevirkninger med sig. Alkohol er yderst vanedannende, og desværre ender alt for mange også i misbrug.

Alkohol er også farligt på den måde, at man nemmere bliver involveret i ulykker. Det kan fx ved at tage stoffer, køre spirituskørsel, blive involveret i slagsmål eller få sociale problemer som fx med venner eller familie.

Alkohol i hjernen

Alkohol kommer meget hurtigt rundt i kroppen via blodomløbet og derfor også hurtigt til hjernen.  Den påvirker de dele af hjernen, der tager sig af tankevirksomheden og bedømmelsesevnen. Den gør, at man føler sig meget mere afslappet og mindre hæmmet. Alkohol påvirker også de dele af nervesystemet, som kontrollerer synet, koordinationen og sproget.

Meget af hjernen består af fedt, det er fedtskeder som ligger rundt om nerverne i hjernen. Fedtskederne er til for at beskytte nerverne, men en farlig ting ved alkohol er at den nedbryder fedt. Dermed også de fedtskeder der er i hjernen.

Følgevirkninger af et længerevarigt alkoholforbrug

På lang sigt har alkohol en del at sige omkring dit helbred, der er ufatteligt mange skadevirkninger. Ifølge videnskaben bidrager alkohol til udviklingen af omkring 60 forskellige sygdomme og tilstande. Mange af dem er kræftsygdomme herunder brystkræft og leverkræft. Det er også sygdomme og tilstande som leverskader, mavesår, skrumpelever og nervebetændelse.

Nogle af de bivirkninger alkohol har:

Hjernen:
Snøvlet tale
Svært ved at holde balancen
Manglende selvkontrol
Sløret syn
Langsom reaktionsevne
Formindsket dømmekraft

Lever:
Mindre energi og udholdenhed fx ved sport (Alkohol formindsker leverens evne til at danne glukose, der giver energi og udholdenhed.)

Nyrer:
Større tissetrang
Udtørret hud
Dehydrering/udtørring, som giver tømmermænd (Alkohol øger væskeudskillelsen i kroppen. Hvis ikke leveren fungerer, må affaldsprodukterne udskilles via urinen, hvilket slider på nyrerne.)

Hjerte:
Risiko for hjertetilfælde
Forhøjet blodtryk

Mavesæk:
Kvalme, opkast
Diarré

Unge og alkohol

Jo før man starter med at drikke, jo større chance er der for at man ender i et misbrug. Ifølge undersøgelser er risikoen for at udvikle et alkoholmisbrug 4 gange så høj, hvis man begynder at drikke i 12-års alderen, fremfor hvis man venter til man er 18 år.

Hele 3000 unge kommer hvert år på skadestuen, fordi de er meget berusede, eller er alkoholforgiftede.  Sundhedstyrelsen anbefaler unge under 16 om ikke at drikke alkohol. Unge mellem 16-18 anbefales at drikke mindst muligt og stoppe før 5 genstande.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.