Hvad er minecraft?

Hvad er Minecraft?

hvad er minecraft Minecraft_coverMinecraft er et elektronisk spil til komputere, bærbare medier og spilkonsoller. Spillets grund-idé er at samle ressourcer og bygge bygninger. Og spændingsnarkomaner kan også komme til at kæmpe for at overleve, når monstre kommer frem i mørket.

Spillets fulde version er delt op i to separate spil-tilstande (mode), nemlig et kreativt mode og et overlevelses-mode, og begge mode kan spilles af flere spillere sammen.

Fred eller fare

minecraft fredHvis spilleren mest er interesseret i at opføre store strukturer fra bunden og have ubegrænsede ressourcer, så er det kreative mode den bedste satsning. Der er ingen fjender, og spilleren kan få blokke i alle former og størrelser. Det er en fredelig verden.

Hvis spilleren foretrækker at eventyr ind i en verden af fare, hvor vedkommende skaber og bygger af nødvendighed for ikke at komme af dage, så er det i overlevelses-mode, det foregår. Der kommer bander af monstre, der ønsker at bryde, eksplodere og spise den virtuelle figurs knogler – én pixel ad gangen. Spilleren bliver nødt til at beskytte sig mod disse væsner, der kommer ud om natten.

To år undervejs

Minecraft er udviklet i programmeringssproget Java, og ophavsmanden er en svensker, som hedder Markus Alexej Persson. Spillet kom på banen i 2009, men der blev stadigt arbejdet videre på versionerne for at gøre det endnu mere interessant for spillerne.

Først i slutningen af 2011 blev spilles fulde version officielt frigivet, men havde allerede en stor skare af spillere. På det tidspunkt overtog Jens Bergensten projektet, så Markus Persson kunne koncentrere sig om andre opgaver.

På computersiden er spillet udviklet både til MacIntosh og almindelige pc samt til Raspberry Pi. Til smartphone (mobiltelefoner med computerfunktion) er Minecraft udviklet til platformene iOS og Android. Der er konsolversioner til Xbox 360 og PlayStation 3. Nu har spillet over 40 millioner registrerede brugere, og mere end otte millioner har købt den fulde version spillet, siden det kom på markedet.

I stadig udvikling

minecraft vælg en blokFirmaet bag udvikler fortsat på spillet, så der kommer stadigt flere elementer til. Som nævnt eksisterer den fulde version i to mode, og desuden er der en gratis demo-udgave.

I det kreative mode er livet ikke så farligt, så spilleren kan koncentrere sig om finde råstoffer og lave dem om til værktøjer, maskiner m.m. Spillet er bygget op af blokke. Blokke som sten, jord, sand og grus er almindelige, mens blokke som diamant, guld og smaragd er mere sjældne.

Man er ikke påvirket af sult, er næsten udødelig og kan bevæge sig frit rundt i spillets verden. Spilleren har adgang til alle ressourcer fra den sværere overlevelses-mode plus lidt ekstra guf. Alle væsner i spillet, herunder monstre, kan stadig forekomme, men de kan ikke angribe spilleren uden provokation.

Helbred og sult

I overlevelses-mode er spillet en større udfordring end i det kreative mode. I det sværere mode skal spilleren først indsamle materialer til at bygge bygninger og grave miner. Våben og værktøj er nødvendigt for at kunne overleve. Specielle ressourcer kan kun samles ved brug af specialværktøjer.

Til forskel for det kreative mode har overlevelses-mode en helbredsbjælke, så spillerens figur ‘dør’, når den er tom. Helbreddet svækkes, når man slår sig, kvæles eller på anden måde blive skadet. Der er også en sultbjælke, så man skal spise ind imellem, afhængigt af hvad man foretager sig. Og endeligt er der et slutspil, hvor spillets figur skal slås mod en stor drage.

Vil en person gerne have den gratis demo-version af Minecraft, skal spilleren bare registrere sig. Demo’en virker generelt som den kreative version, men den gratis version har ikke nær så mange muligheder. MineCraft kan downloades gratis her

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 8.2/10 (13 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: +2 (from 6 votes)

Hvad er Wordfeud?

Hvad er Wordfeud?

wordfeudWordfeud er et spil, der er udviklet til elektroniske medier, primært til mobile enheder. Det er en videreudvikling af kryds-og-tværs spillet Scrabble fra 1938.

Wordfeud blev udviklet i 2010 af nordmanden Håkon Bertheussen, som har lavet en del ændringer i forhold til Scrabble, blandt andet ved udformning af spilbrættets udseende, og reglerne ved uddeling af point er også anderledes end forgængeren.

Versioner af Wordfeud er fremstillet til smartphone-modeller (mobiltelefon med computerfunktioner) med styresystemerne iOS, Android, Windows Phone 7 eller Windows Phone 8. Der findes også en version til pc’er, der har installeret operativsystemet Windows.

Spillet tilbydes i to udgaver. Hvis brugeren vil have det gratis, er tilbuddet en udgave med indlagte reklamer. Den anden udgave betaler brugeren for, men den er uden reklamer.

Spillets regler

scrabble-boardIdeen med Wordfeud er at danne ord på en spilleplade ved hjælp af de brikker, som den enkelte spiller er i besiddelse af. Hver spiller tildeles syv bogstaver i hver omgang.

Første ord skal placeres enten vandret eller lodret midt på spillepladen. Derefter skiftes spillerne til at lægge et ord vandret eller lodret ned på pladen. Mindst en af brikkerne skal placeres ved siden af en brik, som allerede ligger på spillepladen.

Hvis en spiller eksempelvis fabrikere et ord på fire bogstaver, så vil programmet automatisk tildele fire nye bogstaver til næste runde.

Sådan bliver spiller ved på skift til at lægge ord, indtil der ikke er flere bogstaver tilbage til at erstatte de brugte. Nederst på skærmen oplyses, hvor mange bogstaver der er tilbage.

Point for hvert bogstav

pointHver bogstav i alfabetet giver et vist antal point. De bogstaver, som indgår i mange ord og derfor er nemme at komme af med, giver ikke så mange point som bogstaver, der kun indgår i et begrænset antal ord.

Ud over brikkerne med bogstaver kan en spiller også få tildelt en blank brik, som kan bruges som et vilkårligt bogstav, når de lægges på spillepladen. De har en værdi på 0 point.

Eksempelvis giver almindeligt brugte bogstaver som A og E kun et point, mens i den værdifulde ende giver bogstaverne C og X otte point og Z hele ni point.

Den spiller, som har lavet flest point, når der ikke er flere bogstaver, har vundet.

Urent spil

Det er ikke alle spillere, som går ind i spillet med ærligt hjerte. Vi har alle forskellig sproglig formåen, og nogle spillere prøver at øge deres chance for at vinde i Wordfeud ved at snyde.

På internettet er der oprettet snydesider til at hjælpe svage sjæle, hvor en spiller kan gå ind og se, hvilke ord der kan skabes med de forhåndenværende bogstaver.

Mere avanceret er det, at der også er udviklet snyde-app (programmer) til spillet. De virker eksempelvis ved, at spilleren tager et billede af sin spilleplade på telefonen. Billedet sættes ind i snydeprogrammet, så det både kan se spillepladen og de forhåndenværende brikker og på den måde analysere, hvor spilleren bedst placerer sine brikker.

Penge i kassen

coin-background-1323428369Y5JDe første par år var spillet uhyre populært, og især i 2011 kunne den unge, norske udvikler af Wordfeud glæde sig over daglige indtægter på omkring 40.000 kroner. Programmet blev hentet 13 millioner gange i 2011, og det gav udvikleren 16 millioner kroner i kassen det år, primært gennem reklameindtægter.

I 2012 faldt programmets nyhedsværdi, og mange blev også desanimeret på grund af udbredt brug af snyd, så ikke alle stod med lige vilkår. Overskuddet for 2012 formodes derfor at være raslet ned på omkring 120.000 kroner.

Siden har stadigt færre ladet sig lokke til at spille Wordfeud, og Håkon Bertheussen er ikke kommet med et nyt udspil, som kan genoplive populariteten.

 

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.5/10 (4 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: +1 (from 1 vote)