Hvad er bureaukrati?

Hvad er bureaukrati?

rangBureaukrati er en organisationsform styret af embedsmænd. Et andet ord for samme er kontorvælde. Det er kendetegnet ved, at stillingerne i organisationen er rangordnede efter stigende grad af autoritet. Begrebet kan dække både offentlige og private organisationer.

I det bureaukratiske hierarki bliver de vigtigste afgørelser taget på de overordnede niveauer, der derefter giver ordrer, om hvordan tingene skal gøres, til de underordnede led, og samtidigt overvåger de øverste i rangordnen, hvordan de lavere rangerende udfører deres arbejde.

De enkelte stillinger og de områder, den enkelte arbejder med, er beskrevet i love eller lignende former for regler. Bureaukraterne skal loyalt overholde reglerne – også i de tilfælde, hvor reglerne ikke er perfekte. Det arbejde, som bureaukraterne udfører, registreres, så det giver mulighed for at tage ensartede afgørelser i ens sager.

Nationalstaterne skabte bureaukratiet

Bureaukraterne begyndte at gro frem, da enevælde stadig var normen i Europa. Folk, som arbejde for kongemagten, ville styrke deres uafhængighed og opnå sikkerhed i deres stillinger. Det førte til formelle regler for ansættelse og karriere.

Bureaukratiets fremkomst blev fremskyndet især udviklingen af nationalstaterne samt industrialiseringen og kapitalismen. Det frembragte sociale og teknologiske systemer af en størrelse, der havde været ukendt tidligere, og via bureaukratiet forsøgte staterne at løse de omfattende udfordringer med styring, der fulgte med de store enheder og systemer.

pengeSpecielt vigtig var udviklingen af nationalstaterne i Europa, hvor det offentlige bureaukrati voksede i takt med udviklingen af deres handels- og industripolitik. Den bureaukratiske organisationsform blev set som overlegen. Nøjagtighed, hurtighed, ekspertise, kontinuitet og streng underordning blev regnet som fordele ved bureaukratiet.

Den kapitalistiske markedsøkonomi krævede også, at arbejdet blev udført hurtigt, nøjagtigt, entydigt og kontinuerligt. Princippet om arbejdsdeling efter funktionsområder, som kapitalismen rendyrkede i produktionen, stemte overens med de bureaukratiske principper. Bureaukratisering i de store virksomheder betød også, at arbejdsdelingen blev indført i de administrative og overvågende afdelinger i virksomhederne.

Ikke populært hos borgerne

borgereI moderne tid har ordet bureaukrati fået en negativ klang i mange menneskers ører. Når folk henvender sig til en bureaukratisk organisation, føler de ofte, at arbejdsgangen er meget langsom og ufleksibel, og især når organisationen er topstyret uden afgivelse af kompetance til lavere rangerende, hvorfor beslutninger omkring forespørgsler skal hele vejen op omkring de øverste chef, inden klienten kan få en afgørelse.

Der er også udviklet forskellige traditioner for bureaukrati i de enkelte lande, og selv om udgangspunktet er en ens behandling af alle lignende sager, så påvirkes arbejdsgangen og beslutningerne ofte af pression udefra, så eksempelvis embedsmænd indenfor i organisationen giver vennetjenester eller deltager i decideret korruption.

Derfor er ordet bureaukrati hos mange borgere et udtryk for et system med fodslæberi, spild af ressourcer og mangel på demokrati og forståelse for samfundets behov.

Peter princippet

Bureaukratiets effektivitet afhænger også i høj grad af den enkeltes evner for at udføre sine opgaver i organisationen. Her bliver der ofte refereret til “Peter princippet”, som er opkaldt efter den kanadiske psykolog Peter Laurence Johnston.

kædePrincippet går ud på, at ansatte i en hierarkisk organisation først vil blive forfremmet til til job på niveauer, der svarer til deres kompetance, hvorefter de bliver forfremmet til et niveau, hvor de er inkompetente – og på dette niveau bliver de så hængende i deres job. Dette hænger sammen med et system, hvor man bliver forfremmet efter fortjeneste.

Hvis en bureaukratisk organisation bare har en enkelt medarbejder, som ikke lever op til, hvad vedkommende skal yde for at udføre sit arbejde tilfredsstillende, så sænker det niveauet for hele organisationen. Ingen kæde er stærkere end det svageste led.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 7.0/10 (3 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 2 votes)