Hvad er afbudsrejser?

Hvad er afbudsrejser?

afbudsrejse flyEn afbudsrejse er i sin oprindelige betydning en rejse, som en anden person har afbestilt, så der blev en plads til overs på den pågældende rejse. Men det er reelt meget få rejser, som bliver afbestilt, så når rejsebranchen i vore dage bruger begrebet, så er det istedet som regel betegnenede for en rejse, der ikke er blevet solgt inden for normal tid.

Der er altså tale om endnu ledige pladser på de pågældende rejser, og i branchen er enkelte rejsebureauer istedet begyndt at operere med begrebet restrejser, hvilket praktisk taget -set med sælgers øjne – er det samme som afbudsrejser. Det drejer sig om at få afsat de sidste pladser på en rejse, så den giver størst muligt afkast.

Det er selvfølgelig ikke muligt at krympe et fly eller en bus, så det passer med antallet af rejser, som er solgt til fuld pris, og så er det nærliggende for rejsebureauerne at give nedslag i prisen for at få udsolgt, hvis der ikke har været nok rejselystne, som har været villige til at betale den oprindelige pris.

Vent og se

afbudsrejse hotelHvis en person har lyst til at rejse ud i verden, men ikke har nogle favoritsteder, hvor hun/han simpelthen må til, hver gang lejligheden for at rejse byder sig, så kan det tit betale sig økonomisk at vente og så søge efter afbudsrejser, når tiden nærmer sig.

Det er jo trods alt sjovest at bruge sine penge på det sted, hvor ferien holdes, end at bruge dem på selve transporten og hotellet. Og med adgang til internettet er det jo nærmest en rejse i sigselv at surfe rundt og studere tilbud på afbudsrejser hos de forskellige rejsebureauer.

Rejsebureauerne har lange tidshorisonter i deres planlægning, så nogle afbudsrejser dukker op allerede et halvt år før afgang, mens andre er meget tættere på, så der eksempelvis kun er to måneder, indtil flyet letter.

Begrænset udvalg

afbudsrejse hotel udsigtSelv om der er penge at spare, så er der også negative sider ved at søge efter en afbudsrejse. Når en person bestiller en afbudsrejser, så vil der ofte være et meget begrænset udvalg af afgange og hoteller.

Der kan også være tale om rejser til mål, hvor indkvarteringen ikke er, hvad vi danskere er vant til, og i nogle tilfælde kan det være et problem, at værten på destinationen ikke kan et sprog, som den besøgende forstår, så det er svært at kommunikere.

Afbudsrejser kan i nogle få tilfælde være meget billige, men så er der ofte tale om et meget billigt og uspecificeret hotel, og det er ikke muligt at klage, hvis det er dårligt.

Der kan også være tale om, at den rejsende skal betale ekstra for mad i flyet og for at blive transporteret fra lufthavnen. Når de ekstra udgifter lægges sammen, så er det ikke altid så billigt af bestille afbudsrejser.

Gør-det-selv kan være billigere

skib afbudsresjeAfbudsrejser er ikke nødvendigvis billigere. Hvis en person vil rejse med kort varsel og kigger efter afbudsrejser, så kan det ofte kan være billigere at sammensætte rejsen selv.

Først søger man efter det billigste fly, tog eller bus (egen eller lejet bil er en anden mulighed), og når transporten fra A til B er på plads, så skal man derefter finde sig et hotel eller andet sted at bo på den destination, man nu har fundet frem til.

Det er ofte den billigste måde at rejse på – og mange gange billigere end afbudsrejser.

 

 

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)

Hvad er skat?

Hvad er skat?

SKAT_HEXSkat er den sum penge, som stat og kommuner opkræver til dækning af udgifter hos de offentlige myndigheder. Både borgere såvel som virksomheder og foreninger kan være skattepligtige. I Danmark indbetales skat til styrelsen kaldet SKAT.

Det er obligatorisk at betale skat til det offentlige, som til gengæld ikke er forpligtet til en direkte modydelse.

Ud over den direkte skat, som er baseret på personers og virksomheders indkomst, eksisterer der også en række indirekte skatter, hvoraf kan nævnes told, moms, registreringsafgift, ‘grøn’ afgift og vægtafgift samt afgift på alkohol og tobak.

Fra naturalier til penge

money-in-the-handDer har været betalt skat lige så længe, der har eksisteret en eller anden form for offentlig myndighed. I starten blev skat oftest betalt i form af naturalier (ydelser, som leveres i form af produkter), og det var især jordbesiddelse, der blev beskattet, for eksempel da der i 1100-tallet blev indført ‘tiende’, hvor alle bønder skulle køre en tiendedel af deres høst til kirken. Med tiden er beskatning efterhånden gået over til at ske ved hjælp af penge.

Der er forskellige former for skat, og den, som i vore dage fylder mest op i stats- og kommunekasser, er indkomstskat. Den indbetales på baggrund af lønmodtagernes løn og virksomhedernes overskud.

Alle betaler skat af deres indkomst, når de tjener mere end personfradraget (minimumssats for skattetræk), og der er to skattesatser inddelt efter lønniveau, nemlig bund- og topskat (indtil 2010 eksisterede også et niveau kaldet mellemskat).

Mest til staten

Der er forskel fra kommune til kommune på forholdet mellem kommunens og statens andel, men i gennemsnit inkasserer en kommune omkring en fjerdel af den indkomne skat.

For at sikre, at en lønmodtager har tilstrækkeligt med penge i privatøkonomien, er der indført et skatteloft, så der er en grænse for, hvor stor en procentdel af den personlige indkomst skal indbetales til den samlede indkomstskat til stat og kommune (kommuneskat + sundhedsbidrag + bundskat + topskat).

Sundhedsbidraget kom til, da amterne blev nedlagt i 2007. Skatten går til finansiering af hovedparten af de regionale og kommunale udgifter til sundhedssektoren.

Indtjening uden skat

skat fradragAlle kan tjene et vist beløb uden at skulle betale skat. De, som ikke tjener ret meget, får tildelt et frikort. Frikortet fortæller, hvor meget man må tjene i løbet af et år, før der skal betales skat. Kommer indtjeningen over det beløb, skal man have et skattekort.

Et skattekort fortæller, hvad lønmodtagerens fradrag og trækprocent er. Trækprocenten er del af ens løn, som skal betales i skat, og skattetrækket tages fra den del af indtægten, der overstiger eventuelle fradrag. Der er forskellige former for fradrag, som friholder en del af lønnen for skat, og her kan nævnes person-, rente- og befordringsfradrag.

I Danmark har vi kildeskat, der blev indført i 1970. Det betyder, at det er arbejdsgiveren, der tager den angivne trækprocent fra lønnen og indbetaler skatten.

Tro og hus

skat kirkeMens indkomstskat rammer de fleste i Danmark, så er der andre skatter, som ikke rammer så bredt.

For eksempel er der kirkeskat, som kun betales af medlemmer af Folkekirken.

Et andet eksempel er ejendomsskat, hvor der betales skat i forhold på en vurderet værdi af en grund eller en ejendom. Da mange danskere har hus, er det en skat, som har megen opmærksomhed og ofte når avisernes spalter. Danmark har endda haft et parti – Centrum Demokraterne (1973-2008) – hvis hovedhjørnesten var beskatningen af parcelhuse.

Selv om mange hader at betale skat, så kan det økonomisk set være en fordel for den enkelte på mange områder, fordi det offentlige på grund af stordriftsfordele kan skaffe ydelser billigere, end hvis den enkelte selv skal punge ud.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 6.7/10 (3 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)

Hvad er burhøns?

Hvad er Burhøns?

burhønsBurhøns er høns, der bliver brugt til produktion af æg i et staldanlæg, hvor hønsene er lukket inde i bure.

Systemet er opfundet af hensyn til landmændene, så produktionen er mere rentabel for dem, og samtidigt er det mindre arbejdskrævende en andre systemer til produktion af æg. hvilket også gør det muligt at have mange høner.

Burhøns har efterhånden en lang tids tradition i landbruget, og fra starten af var det simple bure af trådnet hele vejen rundt (også gulvet), og burene stod i flere etager inde i stalden.

Mange mennesker bryder sig ikke om, at høner til produktion af æg er lukket inde i bure inde i en stald uden nogen chance for at kunne dyrke deres naturlige adfærd. Derfor har der gennem årene været mange debatter om dyrenes velfærd, og det har betydet, at der hen ad vejen er blevet ændret en smule på den måde, som burene til de æglæggende høner er udformet, så forbrugerne ikke får dårlig samvittighed ved at købe ‘buræg’.

Penge kontra velfærd

feeding-the-chickenDa landmændene går efter størst mulig rentabilitet, så har det generelt ikke været af frivillighedens vej, at bursystemet er blevet ændret for, at der bliver taget mere hensyn til hønsenes naturlige adfærd. Pressionsgrupper har fået politikerne til at tage stilling til måderne, hvormed landbruget producerer æg til forbrugerne, og det er love og direktiver i de enkelte lande og i Den Europæiske Union (EU), der har presset ændringer igennem.

Den debat, som har været på banen længst, er om antallet af høner i hvert bur. Af hensyn til rentabiliteten – altså et gøre det så økonomisk eftertragtet som muligt at producere æg – stopper landmændene så mange høner ind i burene som muligt for at få flere æg per bur. Det er hidtil endt med, at der nu højst må være 13 høns per kvadratmeter.

Burene nu med strøelse

golden-chickenEn anden debat har været om dyrenes mangel på mulighed for naturlig adfærd, hvor der ikke var meget plads i de traditionelle bur, som heller ikke tilgodeser høns naturlige trang til at skrabe i jorden efter føde. Det er endt med, at de traditionelle bure ifølge et direktiv fra EU har været forbudt siden 2012. Nu skal hønerne opholde sig i såkaldte berigede bure.

I et beriget bur skal hver høne have minimum 750 kvadratcentimeter plads, og buret skal være mindst 2.000 kvadratcentimeter stort. Der skal være mindst tolv centimeter plads ved fodertruget til hver høne, der også skal have adgang til mindst tre vandnipler eller drikkekopper. Der må højst være ti høner i et bur, og hønerne skal have adgang til en rede, siddepinde samt have mulighed for støv-/strå-/sandbad.

Trimning af næb tilladt

little-chicken-1368780950J1SEn tredje, voldsom debat har været om trimning af næbbet på burhøns. Når hønerne går tæt, bliver de stressede, og det er også naturligt for dyrene at etablere en ‘hakkeorden’, hvor dyrene bliver rangeret i flokken efter styrke. Derfor har det traditionelle system for burhøns medført, at svage høner blev hakket til døde eller ihvertfald blev invaliderede.

For at undgå dette begyndte landmændene en tradition for at næbtrimme kyllingerne, der senere skulle indgå i produktionen af æg. Næbtrimning er stadig tilladt, hvis den bliver foretaget inden for kyllingens første ti levedage. Højst en tredjedel af næbbet må fjernes.

Det lader til, at den nye type berigede bure giver bedre trivsel og derfor fjerner tendensen til den såkaldte kannibalisme mellem høns. Så selv om næbtrimning af kyllinger stadig er tilladt, så har brancheorganisationen Danske Æg besluttet, at næbtrimning skal stoppe.

 

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.5/10 (2 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: +1 (from 1 vote)