Hvad er Folketinget?

Hvad er Folketinget?

folketinget-logoDet danske parlament kaldes Folketinget og er den lovgivende magt i Danmark. Det er Folketinget, der vedtager alle de love, der gælder i Danmark, og tinget skal også vedtage statens budgetter, kontrollere regeringen og deltage i internationalt samarbejde.

Når Folketinget vedtager en ny lov, skal den inden tredive dage efter vedtagelsen underskrives af Danmarks regerende monark.

Frem til 1953 havde Danmark et to-kammer system, hvor beslutningerne skulle igennem både Landstinget og Rigsdagen, men derefter gik landet over til kun at have et kammer, nemlig Folketinget, så beslutningerne tager kortere tid.

179 medlemmer valgt

Tinget har 175 medlemmer valgt i Danmark i ti storkredse samt to grønlandske og to færøske medlemmer. Folketinget hører til på Christiansborg i København, hvor de 179 medlemmer afgiver deres stemme om love m.m. i Folketingssalen.

For deres arbejde får medlemmerne en løn, som fastsættes ved lov.

Et folketingsmedlem er ifølge grundloven kun bundet ved sin overbevisning, så vedkommende ikke har pligt til at tage hensyn til, hvad deres parti eller vælgere siger. Normalt indordner medlemmerne sig under partilinjen.

Selv medlemmerne af Folketinget normalt er organiseret i partier, behøver de ikke at være det. De folketingsmedlemmer, der ikke er med i et parti, kaldes løsgængere.

Maksimalt valgt i fire år

Medlemmerne er valgt for maksimalt fire år. Det er statsministerens ansvar at udskrive valg inden valgperioden udløber, men behøver dog ikke at vente til de fire år, hvis omstændigheder byder, at det er fornuftigt udskrive valg på et tidligere tidspunkt.

Man har valgret til Folketinget, hvis man er dansk statsborger, bor i Danmark og er fyldt 18 år, medmindre man er umyndiggjort. For at kunne vælges til Folketinget må man endvidere ikke være straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør en uværdig til at være medlem. Det er Folketinget selv, som bestemmer, om medlemmerne er valgbare.

Valg af regering

Efter et valg skal Folketingets medlemmer finde frem til, hvem der skal danne landets regering, der skal føre Folketingets beslutninger ud i livet. Regeringen dannes af den partileder i Folketinget, som et flertal af Folketingets medlemmer peger på som statsministerkandidat efter et folketingsvalg.

Regeringen behøver ikke at bestå af et flertal af de 179 folketingsmedlemmer, den må bare ikke have et flertal imod sig. En sådan regeringsform kaldes negativ parlamentarisme. I stedet er der ét eller flere støttepartier i Folketinget, som ikke er med i regeringen, men som heller ikke er imod den. De partier kaldes regeringens parlamentariske grundlag.

Regeringen skal gå af eller udskrive valg, hvis Folketinget udtrykker mistillid til statsministeren.

Ledes af et præsidium

Folketingets arbejde ledes af et præsidium, der vælges ved hver folketingssamlings begyndelse. Det består af en formand og indtil fire næstformænd fra de fire største partier i Folketinget ud over formandens parti.

Formanden for præsidiet vil for det meste være fra samme parti som statsministeren, men kampvalg kan dog forekomme. Efterfølgende vil formanden dog normalt altid blive genvalgt uden modkandidater, også selvom regeringsmagten skifter. Desuden vælges fire tingsekretærer, der blandt andet leder Folketingets møder, hvis både formanden og næstformændene er forhindrede.

Åbning i oktober

Hvert folketingsår begynder med Folketingets åbning, der finder sted første tirsdag i oktober. Mødet åbnes af det medlem, der har siddet længst, og medlemmet forestår valg af Folketingets formand og næstformænd. I praksis er der dog som nævnt næsten altid tale om genvalg uden modkandidater.

Et lovforslag skal behandles tre gange i Folketinget, inden det kan vedtages. Lovgivningsarbejdet foregår skiftevis i Folketingssalen og i et af Folketingets udvalg. Udvalgene arbejder med lovforslagene mellem behandlingerne i Folketingssalen.

Der er indført en minimumsbehandlingstid for lovforslag på 30 dage. Denne frist skal sikre tid til en grundig behandling under arbejdet med lovforslagene.

 

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 6.2/10 (5 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)