Hvorfor skal man bruge vinterdæk?

Bil

Hvorfor skal man bruge vinterdæk?

Eksempel på Vinterdæk - Michelin Alpin dæk er et eksempel på vinterdæk
Eksempel på Vinterdæk – Michelin Alpin dæk er et eksempel på vinterdæk

Når kong vinter først overfalder Danmark og vejene bliver glatte, er det ofte overraskende for mange bilister, hvor vigtigt det egentlig er at have nogle ordentlige dæk på til den rette sæson.

Her finder du 10 gode grunde til, at du skal huske at bruge det helt rette dæk på dit køretøj når det er vinter sæson.

  1. Du udsætter dig selv og andre for farer, når du ikke vælger at skifte til vinter dæk. Du har nemlig ikke mulighed for at kontrollere bilen på de is- og sneglatte veje, når du kun har sommerdæk på.
  2. Bremselængden på bilen kan være helt op til 2 gange så lang. Det betyder at du ikke kan nå at bremse, inden du måske kører ind i bilen foran dig, og så bliver det først rigtigt dyrt at være dig, så skift til vinterdæk.
  3. Dine sommerdæk holder længere, når du ikke vælger at bruge dem om vinteren. Det betyder også at de ikke bliver udsat for temperaturer som slider mere på dem, da de er bedst i den ”varme” halvdel af året i Danmark.
  4. Du bevarer bilens normale komfort og køreegenskaber selv om du skifter til vinterdæk. Skrønen med at vælge et smallere dæk til vinterdæk er fortid, da der har været en stor udvikling inden for vinterdæk igennem de seneste år.
  5. Når du ser på vinterdæk og sommerdæk, er der meget bedre vejgreb på vinterdæk om vinteren og sommerdæk om sommeren, og du kører derfor meget bedre på de sne- og isglatte veje når du har valgt de rette dæk.
  6. BilVinterdæk er i sig selv selvrensende – det betyder at sneen ikke sætter sig fast i dækket, som det kan finde på at gøre ved sommerdæk. Igen giver det en bedre sikkerhed ude på vejene.
  7. Du viser hensyn til de andre bilister, når du bruger vinterdæk. Det betyder at du også tænker på deres sikkerhed, fordi du har et meget bedre vejgreb, og ikke bare satser på at klare den på sommerdækkene, du har bedre styreegenskaber og evner at undgå uheld hvis du har “taget det rette tøj på.”
  8. Dine vinterdæk holder længere, når du kun bruger dem i ”vinterhalvåret” så alt i alt vil både dine sommerdæk og vinterdæk holde længere, da du ikke slider på nogen af dem i mere tid end højst nødvendigt.
  9. Vær sikker på at køre lovpligtigt i andre lande. Har du eksempelvis ikke vinterdæk på i Norge og Sverige – kører du faktisk ulovligt lige så snart der er “vinterligt vejr”. Vinterligt vejr er lig med slud, sjap, islag, sne, is og rim for bare at nævne de vigtigste faktorer.
  10. Alle foreninger der har noget med biler at gøre, anbefaler at du bruger de rette dæk typer. De ved noget om biler, de ved det er for din egen sikkerheds skyld, så det er også en tungtvejende grund til at bruge dem.

Ovenfor er  10 gode grunde til at du skal bruge vinterdæk om vinteren. Når det er vinter og du ikke har fået skiftet til dem endnu, så få det gjort allerede i dag – for din egen og alle andres skyld!

For mere uddybning om vinterdæk generelt kan jeg anbefale dig at læse lidt på eksempelvis FDM om Vinterdæk eller Dækbranchens fællesråds “Hvorfor køre på vinterdæk

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (3 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: +1 (from 1 vote)