Hvad er Folketinget?

Hvad er Folketinget?

folketinget-logoDet danske parlament kaldes Folketinget og er den lovgivende magt i Danmark. Det er Folketinget, der vedtager alle de love, der gælder i Danmark, og tinget skal også vedtage statens budgetter, kontrollere regeringen og deltage i internationalt samarbejde.

Når Folketinget vedtager en ny lov, skal den inden tredive dage efter vedtagelsen underskrives af Danmarks regerende monark.

Frem til 1953 havde Danmark et to-kammer system, hvor beslutningerne skulle igennem både Landstinget og Rigsdagen, men derefter gik landet over til kun at have et kammer, nemlig Folketinget, så beslutningerne tager kortere tid.

179 medlemmer valgt

Tinget har 175 medlemmer valgt i Danmark i ti storkredse samt to grønlandske og to færøske medlemmer. Folketinget hører til på Christiansborg i København, hvor de 179 medlemmer afgiver deres stemme om love m.m. i Folketingssalen.

For deres arbejde får medlemmerne en løn, som fastsættes ved lov.

Et folketingsmedlem er ifølge grundloven kun bundet ved sin overbevisning, så vedkommende ikke har pligt til at tage hensyn til, hvad deres parti eller vælgere siger. Normalt indordner medlemmerne sig under partilinjen.

Selv medlemmerne af Folketinget normalt er organiseret i partier, behøver de ikke at være det. De folketingsmedlemmer, der ikke er med i et parti, kaldes løsgængere.

Maksimalt valgt i fire år

Medlemmerne er valgt for maksimalt fire år. Det er statsministerens ansvar at udskrive valg inden valgperioden udløber, men behøver dog ikke at vente til de fire år, hvis omstændigheder byder, at det er fornuftigt udskrive valg på et tidligere tidspunkt.

Man har valgret til Folketinget, hvis man er dansk statsborger, bor i Danmark og er fyldt 18 år, medmindre man er umyndiggjort. For at kunne vælges til Folketinget må man endvidere ikke være straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør en uværdig til at være medlem. Det er Folketinget selv, som bestemmer, om medlemmerne er valgbare.

Valg af regering

Efter et valg skal Folketingets medlemmer finde frem til, hvem der skal danne landets regering, der skal føre Folketingets beslutninger ud i livet. Regeringen dannes af den partileder i Folketinget, som et flertal af Folketingets medlemmer peger på som statsministerkandidat efter et folketingsvalg.

Regeringen behøver ikke at bestå af et flertal af de 179 folketingsmedlemmer, den må bare ikke have et flertal imod sig. En sådan regeringsform kaldes negativ parlamentarisme. I stedet er der ét eller flere støttepartier i Folketinget, som ikke er med i regeringen, men som heller ikke er imod den. De partier kaldes regeringens parlamentariske grundlag.

Regeringen skal gå af eller udskrive valg, hvis Folketinget udtrykker mistillid til statsministeren.

Ledes af et præsidium

Folketingets arbejde ledes af et præsidium, der vælges ved hver folketingssamlings begyndelse. Det består af en formand og indtil fire næstformænd fra de fire største partier i Folketinget ud over formandens parti.

Formanden for præsidiet vil for det meste være fra samme parti som statsministeren, men kampvalg kan dog forekomme. Efterfølgende vil formanden dog normalt altid blive genvalgt uden modkandidater, også selvom regeringsmagten skifter. Desuden vælges fire tingsekretærer, der blandt andet leder Folketingets møder, hvis både formanden og næstformændene er forhindrede.

Åbning i oktober

Hvert folketingsår begynder med Folketingets åbning, der finder sted første tirsdag i oktober. Mødet åbnes af det medlem, der har siddet længst, og medlemmet forestår valg af Folketingets formand og næstformænd. I praksis er der dog som nævnt næsten altid tale om genvalg uden modkandidater.

Et lovforslag skal behandles tre gange i Folketinget, inden det kan vedtages. Lovgivningsarbejdet foregår skiftevis i Folketingssalen og i et af Folketingets udvalg. Udvalgene arbejder med lovforslagene mellem behandlingerne i Folketingssalen.

Der er indført en minimumsbehandlingstid for lovforslag på 30 dage. Denne frist skal sikre tid til en grundig behandling under arbejdet med lovforslagene.

 

Hvad er demokrati?

Hvad er et demokrati?

Demokrati betyder folkestyre.  Det er politisk system, hvor magten ligger hos flertallet af folket.

Der skelnes mellem to forskellige former for demokrati. Det ene er deliberativt demokrati, mens det andet kaldes repræsentativt demokrati.

stemmeboksDeliberation betyder grundig overvejelse og diskussion. Deliberativt demokrati bygger på en stor grad af indflydelse for den enkelte borger og vedkommendes deltagelse i den politiske beslutningsproces.Gennem en debat mellem borgerne på en saglig baggrund skal man finde frem til den bedste og mest holdbare løsning for de tiltag.

Repræsentativ betyder karakteristisk eller fornem. Repræsentativt demokrati bygger på, at borgerne vælger nogle politikere til at repræsentere sig. Disse politikere tager så beslutninger på vegne af borgerne, som altså ikke er med direkte impliceret i den daglige styring af det samfund, de lever i, men må acceptere repræsentanternes (politikernes) løsninger af de forskellige tiltag.

Fælles regler

Demokratiets udformning styres i et samfund ved lovene samt uskrevne regler og vaner, der er gældende for det enkelte samfund. De grundlæggende spilleregler for det enkelte samfunds demokrati er som regel fastlagt i en forfatning eller en grundlov, som det er tilfældet i Danmark.

Da jordens befolkning er enorm, og deliberativt demokrati er er tidskrævende, så er den udbredte styreform i såkaldt demokratiske lande det repræsentative demokrati, så beslutningerne kan tages hurtigere, da der ikke er så mange, som skal tage stillinge til de tiltag, der skal tages stilling til.

Person eller parti

diskussionerI lande med repræsentativt demokrati er det sjældent, at borgerne vælger enkeltpersoner til at repræsentere sig i de bestemmende forsamlinger. Repræsentanterne (politikerne) er normalt medlem af et politisk parti, der har en ideologi, som den enkelte politiker i hovedtræk er enig i og indordner sig under.

Borgerne kan så vælge mellem at stemme på et politisk parti, hvis ideologi den enkelte borger generelt er enig i, eller på et bestemt medlem, som partiet har opstillet til valg og som den enkelte borger ser som en bedre repræsentant for sine synspunkter end andre inden for samme politiske parti.

Da tiltag vedkommer forskellige antal mennesker, så de styrende og lovgivende forsamlinger i de repræsentative demokratier delt ud på forskellige størrelser områder, alt efter om politikerne skal tage stilling til tiltag i et nærområde, i en større region af et land eller i hele landet. I Danmark gælder dette, idet landet har Folketinget til den overordnede styring, regionsrådene til styring af de enkelte regioner samt kommunalbestyrelserne til styring af nærområderne.

Demokratiske valg

hvad-er-et-demokratiDe enkelte områder (lande) med repræsentativt demokratiske har forskellige måder at vælge de politikere, som skal varetage styringen på vegne af alle borgerne. I nogle lande bliver politikerne valgt til den lovgivende forsamling ved simpel flertal i enkeltmandskredse, mens i andre lande er der flere repræsentanter, som skal vælges i den enkelte valgkreds. Det sidste skulle give en større sikkerhed for, at mindretal også bliver repræsenteret i den lovgivende forsamling (også kaldet et parlament).

Den lovgivende forsamling er enten et et-kammer system som det danske Folketinget eller et to-kammer system som eksempelvis i England, som har et Overhus og et Underhus, hvilket giver en længere behandlingstid, da tiltagene skal behandles i to forsamlinger, men så skulle det hele være mere gennemtænkt, da flere har været med i processen. To-kammer systemet eksisterer typisk i større lande.

Teknologien kan bruges aktivt

cable-rj45Internettet har gjort kommunikation mellem mennesker betydeligt hurtigere end før, så hvis det ellers teknisk set kan sikres, at den enkelte brugers indlæg og adgang til valg ikke kan manipuleres, så kunne det bruges som argument for at droppe repræsentativt demokrati til fordel deliberativt demokrati med en eller anden platform på linje med de allerede kendte, sociale medier, hvor alle kan deltage i diskussionerne og foretage valg online.