Hvad er CO2 kvoter?

Hvad er CO2 kvoter?

co2En CO2 kvote er en afgrænset mængde af kuldioxid (CO2), som en virksomhed har ret til at udlede.

Der fastsættes markedspriser på disse kvoter, så det er muligt at handle med dem for at sikre, at reduktionerne sker der, hvor det økonomisk er mest hensigtsmæssigt.

En CO2 kvote er fastsat til et ton udledt kuldioxid, og der er tre typer CO2 kvoter: Den Europæiske Unions (EU) kvoter, De Forenede Nationers (FN) kvoter og Verified Emission Reduction (VER) kvoter.

green-worldCO2-kvoterne i EU kaldes også for EUA (EU Allowances). Inden for EU får omkring 11.000 virksomheder (knap 400 er danske) tildelt en ret til at udlede kuldioxid. De skal dokumentere, at de ikke udleder mere, end de har ret til.

FN-kvoterne kommer fra godkendte projekter under den såkaldte Kyoto protokol fra 1992. Kyoto protokollen fastlægger juridisk bindende forpligtelser til reduktion af de drivhusgasserne kuldioxid, metan, dinitrogenoxid (lattergas), svovl hexafluorid, hydrofluorcarboner og perfluorcarboner.

VER-kvoterne står uden for EU’s og FN’s kvotehandelssystem og er normalt certificeret gennem en frivillig certificeringsproces. VER oprettes normalt af projekter, der er blevet verificeret uden for Kyoto protokollen.

Handel med kvoter

money-in-the-handFor at efterleve forpligtelserne i den såkaldte Kyotoaftale (international aftale fra 1997, hvor de lande, der tiltræder traktaten, forpligter sig dermed til at begrænse de seks drivhusgasser, der er nævnt i Kyoto protokollen) vedtog medlemslandene i EU i 2005 at etablere et fælles system til handel med CO2 kvoter. Denne handel sker inden for rammerne af det europæiske system for handel med emissionsrettigheder, som hedder The European Union Emissions Trading Scheme.

Da systemet blev etableret i 2005, var den politiske forventning en pris på 30 euro per ton kuldioxid, men i 2013 var prisen helt nede på knap fire euro. På grund af krise og den deraf følgende dalende produktion er efterspørgslen på CO2 kvoter lav og for nedad gående.

Svindel med moms

1-1241287957BVywVerdensbanken anslår, at CO2 handlen er på knap 1.000 milliarder kroner. Ud over problemet med interesse for kvoteordningerne, så er systemet også blevet ramt af kriminelle tiltag, så kuldioxid nu også er blevet en sag for blandt andre Europol og Interpol. Kvotehandlen har blandt andet været ramt af omfattende momssvindel. Det menes, at den tyske stat har tabt mellem 6 og 8 milliarder kroner, og Europol har skønnet at der er stjålet for 38 milliarder kroner. I Danmark undersøger Rigsrevisionen sagen.

Interpol har lavet en rapport, der fortæller, at nationale myndigheder, enkeltpersoner eller virksomheder har forfalsket oplysninger eller modtaget bestikkelse i forbindelse med handel af kuldioxid. Der er også kriminelle kredse, som har brugt systemet til at hvidvaske penge. Så det er altså ikke kun lav efterspørgsel, der truer kvotehandlen.

Private køber kvoter

Ideen med CO2 kvoter er at beskatte og dermed sænke udledningen af drivhusgasser. Men når en virksomhed videresælge deres overskydende kvoter, så vil andre virksomheder opkøbe og bruge de overskydende kvoter, så kuldioxiden udledes alligevel.

For at nedsætte udslippet af kuldioxid har Danmarks Naturfredningsforening opkøbt kvoter. Dermed kan foreningen sælge dem videre til privatpersoner for at få kvoten slettet fra kvoteregistret.

Miljøbevidste privatpersoner, som føler, at de bør gøre mere end at mindske deres eget kuldioxidforbrug i hjemmet, kan på denne måde påvirke antallet af kvoter på markedet.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (2 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: +2 (from 2 votes)