Hvad er borderline?

Hvad er borderline lidelsen egentlig?

Hvad er BorderlineBorderline personlighedsforstyrrelse er en psykisk lidelse. Personer med lidelsen er uforudsigelige, fordi de handler impulsivt og uden at tænke over konsekvenserne.

En person med borderline personlighedsforstyrrelse (efterfølgende kun benævnt ‘borderline’) har svært ved at styre sit temperament og sin vrede. Det gælder især, hvis vedkommende bliver forhindret i at følge sine impulser. Derfor kommer en person med borderline let i konflikt med andre mennesker.

Flere årsager til lidelsen

woman-and-maskDer er forskellige årsager til, at en person udvikler borderline, som også er kendt som emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse eller tidligere pseudoneurose.

Risikoen for at få borderline forøges, hvis andre i familien har samme lidelse eller lider af depressioner. Hvis et barn ved fødslen ikke får nok ilt til hjernen eller på anden måde får en mindre hjerneskade, er der også forøget risiko for at udvikle lidelsen.

Den kan også udvikles, hvis et barn har en utryg opvækst. Hvis et barn er overladt til sig selv, så det ikke har en normal samhørighed med familien, er der større chance for, at barnet udvikler borderline. Hvis forældrene drikker eller har andet misbrug, øger det også risikoen for, at barnet udvikler lidelsen.

Det kan også skyldes vold. Hvis en person i sin barndom bliver udsat for fysiske overgreb eller bliver offer for seksuelt misbrug, så øger det også risikoen.

Andet leveår er kritisk

child-and-phone-1330009422EAwDet er især, når et barn er mellem et og to år gammel, at det er vigtigt at give den normale omsorg, som er nødvendig for ikke at fremme faren for at udvikle borderline. Det er ved den alder, at et barn skal lære at klare sig uden den store afhængighed af forældrene, som barnet har haft i sit første leveår efter fødslen.

Hvis udviklingen går skævt for et barn mellem det første og det andet leveår, så lærer det ikke at være adskilt fra andre. Hvis barnet ikke er i det miljø, som skal til for en normal udvikling af uafhængighed, så vil barnet danne forhold til andre mennesker, som er alt for tætte og uden de normale grænser (deraf lidelsens navngivning, da ‘border’ er det engelske ord for ‘grænse’).

Det skønnes, at omkring to procent af danskerne har en emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse.

To typer forstyrrelse

Professionelt bliver emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse delt op i to sværhedsgrader. De kaldes den impulsive type og borderline typen.

Den impulsive type er stridslysten og reagerer aggressivt, ikke mindst hvis man bliver forhindret i at følge sine impulser. Desuden har typen mindst to af de følgende fire karaktertræk: Personen har en tendens til at handle impulsivt og uoverlagt, reagerer nemt stærkt følelsesmæssigt og går amok, har problemer med at gøre tingene færdige eller har ustabilt og lunefuldt humør.

Borderline typen har en sværere grad af emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse end den impulsiv type. En person, som er en borderline type, har de samme karaktertræk som den impulsive type, men har desuden også minimum to af følgende karaktertræk:

  • Personen ved ikke rigtigt, hvem hun/han er, og har derfor ikke dannet sine egne meninger og holdninger.
  • Personens forhold til andre mennesker er intenst, men holder sjældent ret længe.
  • Personen gør sig store anstrengelser for at undgå at blive alene og forladt
  • Personen har en tendens til at gøre skade på sigselv.
  • Personen har en kronisk følelse af indre tomhed.

Uafhængighed vigtig

ked af detDet er altså vigtigt, at forældre er meget opmærksomme på at hjælpe deres barn med at fremme sine evner til selv at klare sig, og de skal sørge for, at det sker i trygge rammer.

En person med borderline lider ikke kun selv, men skaber også problemer for mennesker i sin omgangskreds, fordi vedkommende ikke kan sætte de naturlige grænser, som en person med en sund opvækst kan og som er så vigtigt for et godt samværd.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: +1 (from 1 vote)

Hvad er de største festivaller?

Hvad er de største festivaller?

De største festivalsI Danmark er der mange forskellige festivaller, der er nogle for en hver musik smag.  Nogle af de største festivaller i Danmark hvor mange af de helt store navne kommer, er festivaller som Skive festival, Smuk fest, Roskilde festival og grøn koncert.

Skive festival

Skive festival som tidligere hed Skive beach party. Den afholdes på strandtangen ved lystbådehavnen i byen Skive i Midtjylland. Festivallen ligger altid den første weekend i juni. Skive festival startede som en 1-dags festival i 1993, men den blev hurtigt større, og nu er det en 4 dage lang festival fyldt med musik, dans og druk. Skive er en af de festivaller, hvor nogle af tidens største danske og udenlandske kunstnere indtager scenen.  I modsætning til nogle af de andre store festivaller hvor det hovedsageligt er danske navne. I 2012 var der store navne som Linkin Park, Calvin Harris, Donkeyboy og Medina.

Smuk fest

Smuk fest er også kendt som Danmark smukkeste festival eller Skanderborg festival, det er en 4 dage lang festival. Den ligger altid i anden weekend af august, og i år ligger den fra den 8 til den 12 august. Smuk fest er meget populær i hele Danmark, og der kommer tit gæster langvejsfra. Festivallen er meget ofte helt udsolgt. Festivallen hedder Danmarks smukkeste festival, fordi det hele forgår under de smukkeste bøgetræer, og der er ikke langt ned til de nærliggende søer. Smuk fest blev første gang afholdt helt tilbage i 1980, hvor der i alt var mellem 500-1000 mennesker, der mødte op.

Roskilde FestivalRoskilde festival

Roskilde ligger fra den 5-8 juli, men de begynder allerede at varme op den 30 juni hvor man kan slå sit telt op hvis man har købt camp sammen med sin billet. Roskilde festival er den største festival i norden og er europas anden største musikfestival næstefter Glastonbury.

Roskilde festival har eksisteret siden 1971 og siden da er den kun blevet større. Ca halvdelen af gæsterne til festivallen er fra Danmark mens resten er fra udlandet.

Grøn koncert

Grøn koncert er en masse udendørs koncerter, som forgår fra den 19 juli til den 29 juli. Koncerterne turnere rundt til mange af landets storbyer. På grøn koncert er der to scener. Grøn scene som Jacob Haugaard hvert år værter, og så er der P3 scenen, som tidligere hed grøn spot, hvor mennesker som Simon juul, Banjos likørstue og Kanonkongen har været vært på. For 30 år siden fandt muskelsvindfonden på at lave en koncert, der kunne tjene penge til mennesker med muskelsvind, den idé var Tuborg med på og sådan blev grøn koncert skabt.

Til grøn koncert er det hovedsageligt danske kunstnere, der indtager scenen. Der er ofte flere bands, der går igen år efter år som fx. Anne Linnet, Sanne Salomonsen, tv2, Nik og jay og mange flere.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)