Hvem fandt på Janteloven?

morsBeboerne på Mors bliver af mange regnet som temmelig specielle mennesker, og det er ikke altid til den positive side.

Hos mange skyldes den opfattelse bogen ‘En flygtning krydser sit spor’, som forfatteren Aksel Sandemose udgav i 1933.

I bogen beskrives en by kaldet ‘Jante’, hvis virkelige forbillede er Nykøbing Mors.

Vi mennesker går og studere hinanden, og vi danner os en mening om, hvordan andre mennesker lever, og hvad de gør. Det er psykologiske studier og moralske afvejninger, som også er basen for Aksel Sandemoses forfatterskab.

Nogle mennesker kan ikke acceptere, at andre mennesker er anderledes end dem selv, og det fører til, at de intolerante mennesker (ofte i gruppe) rotter sig sammen og driller den eller de, som de ikke deler holdning og stil med.

Nogle mennesker påvirkes af at blive drillet, og det er tydeligt, at Aksel Sandemose også bar præg af trauma fra barndommens drillerier, da ikke alle forstod hans lyst til at skrive og studere sommerfugle.

Jantelovens 10 bud udspecificeret:

ked af detI ‘En flygtning krydser sit spor’ beskriver forfatteren Jantelovens ti bud, der er opbygget efter bibelsk forbillede.

De ti bud er:

  1. Du skal ikke tro, du er noget.
  2. Du skal ikke tro, at du er lige så meget som os.
  3. Du skal ikke tro, at du er klogere end os.
  4. Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os.
  5. Du skal ikke tro, at du ved mere end os.
  6. Du skal ikke tro, at du er mere end os.
  7. Du skal ikke tro, at du dur til noget.
  8. Du skal ikke le af os.
  9. Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig.
  10. Du skal ikke tro, at du kan lære os noget.

I bogen tilføjer forfatteren også et slags 11. bud til Janteloven formuleret som et spørgsmål:

11. Du tror måske ikke, at jeg ved noget om dig?

En følsom dreng

Axel Nielsen blev født i Nykøbing Mors i 1899, og han blev stærkt påvirket i sin opvækst af det, som han oplevede som intolerance.

I 1916 stak han til søs i et forsøg på at få plads til at få styr på sine tanker om verden og sine medmennesker.

norgeI 1921 skiftede han navn til Aksel Sandemose, og i 1923 udkom hans første roman. Hans mor var norsk, og i 1930 flyttede han selv til Norge, hvor han skrev sine efterfølgende bøger på nynorsk.

Under Anden Verdenskrig flyttede han i eksil i Stockholm, og efter krigen bosatte han sig i norske Risør. Ti år senere mistede sin ene søn og sin kone, hvorefter han flyttede til Danmark, hvor han døde i 1965.

Den modsatte version – Anti Janteloven

De fleste vil ikke vedgå, hvis de lider af intolerance, og mange føler ubehag ved Aksel Sandemoses gransken af menneskers opførelse.

Derfor har der igennem tiden også været mange forsøg på at modgå Sandemose og give danskerne et mere positivt image.

Det har blandt andet resulteret i, at flere har skrevet en anti-Jantelov med positivt fortegn. En af versionerne er:

  1. glad drengDu skal vide, at du er noget.
  2. Du skal vide, at du er lige så meget som os.
  3. Du skal vide, at du er klogere end os.
  4. Du skal vide, at du er bedre end os.
  5. Du skal vide, at du ved mere end os.
  6. Du skal vide, at du er mere end os.
  7. Du skal vide, at du dur til noget.
  8. Du skal le ad os.
  9. Du skal vide, at nogen bryder sig om dig.
  10. Du skal vide, at du kan lære os noget.
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.5/10 (2 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)

Hvad er skat?

Hvad er skat?

SKAT_HEXSkat er den sum penge, som stat og kommuner opkræver til dækning af udgifter hos de offentlige myndigheder. Både borgere såvel som virksomheder og foreninger kan være skattepligtige. I Danmark indbetales skat til styrelsen kaldet SKAT.

Det er obligatorisk at betale skat til det offentlige, som til gengæld ikke er forpligtet til en direkte modydelse.

Ud over den direkte skat, som er baseret på personers og virksomheders indkomst, eksisterer der også en række indirekte skatter, hvoraf kan nævnes told, moms, registreringsafgift, ‘grøn’ afgift og vægtafgift samt afgift på alkohol og tobak.

Fra naturalier til penge

money-in-the-handDer har været betalt skat lige så længe, der har eksisteret en eller anden form for offentlig myndighed. I starten blev skat oftest betalt i form af naturalier (ydelser, som leveres i form af produkter), og det var især jordbesiddelse, der blev beskattet, for eksempel da der i 1100-tallet blev indført ‘tiende’, hvor alle bønder skulle køre en tiendedel af deres høst til kirken. Med tiden er beskatning efterhånden gået over til at ske ved hjælp af penge.

Der er forskellige former for skat, og den, som i vore dage fylder mest op i stats- og kommunekasser, er indkomstskat. Den indbetales på baggrund af lønmodtagernes løn og virksomhedernes overskud.

Alle betaler skat af deres indkomst, når de tjener mere end personfradraget (minimumssats for skattetræk), og der er to skattesatser inddelt efter lønniveau, nemlig bund- og topskat (indtil 2010 eksisterede også et niveau kaldet mellemskat).

Mest til staten

Der er forskel fra kommune til kommune på forholdet mellem kommunens og statens andel, men i gennemsnit inkasserer en kommune omkring en fjerdel af den indkomne skat.

For at sikre, at en lønmodtager har tilstrækkeligt med penge i privatøkonomien, er der indført et skatteloft, så der er en grænse for, hvor stor en procentdel af den personlige indkomst skal indbetales til den samlede indkomstskat til stat og kommune (kommuneskat + sundhedsbidrag + bundskat + topskat).

Sundhedsbidraget kom til, da amterne blev nedlagt i 2007. Skatten går til finansiering af hovedparten af de regionale og kommunale udgifter til sundhedssektoren.

Indtjening uden skat

skat fradragAlle kan tjene et vist beløb uden at skulle betale skat. De, som ikke tjener ret meget, får tildelt et frikort. Frikortet fortæller, hvor meget man må tjene i løbet af et år, før der skal betales skat. Kommer indtjeningen over det beløb, skal man have et skattekort.

Et skattekort fortæller, hvad lønmodtagerens fradrag og trækprocent er. Trækprocenten er del af ens løn, som skal betales i skat, og skattetrækket tages fra den del af indtægten, der overstiger eventuelle fradrag. Der er forskellige former for fradrag, som friholder en del af lønnen for skat, og her kan nævnes person-, rente- og befordringsfradrag.

I Danmark har vi kildeskat, der blev indført i 1970. Det betyder, at det er arbejdsgiveren, der tager den angivne trækprocent fra lønnen og indbetaler skatten.

Tro og hus

skat kirkeMens indkomstskat rammer de fleste i Danmark, så er der andre skatter, som ikke rammer så bredt.

For eksempel er der kirkeskat, som kun betales af medlemmer af Folkekirken.

Et andet eksempel er ejendomsskat, hvor der betales skat i forhold på en vurderet værdi af en grund eller en ejendom. Da mange danskere har hus, er det en skat, som har megen opmærksomhed og ofte når avisernes spalter. Danmark har endda haft et parti – Centrum Demokraterne (1973-2008) – hvis hovedhjørnesten var beskatningen af parcelhuse.

Selv om mange hader at betale skat, så kan det økonomisk set være en fordel for den enkelte på mange områder, fordi det offentlige på grund af stordriftsfordele kan skaffe ydelser billigere, end hvis den enkelte selv skal punge ud.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 6.7/10 (3 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)

Hvad er e-Boks?

Hvad er e-Boks?

e-boks_logo_cmyk_510pxE-Boks er elektronisk postkasse på internettet, hvor danskerne og danske virksomheder kan  modtage og gemme elektronisk post fra danske virksomheder, kommuner og andre offentlige institutioner, som er tilsluttet systemet.

Ideen er, at danskerne via internettet kan modtage det meste af den post, som tidligere er kommet ind gennem brevsprækken i fysisk form. Det er en besparelse for de, som afsender posten, og det betyder også mindre arbejde for postvæsnet.

Den enkelte, som er tilmeldt e-Boks, kan også bruge den som arkiv. Her kan vedkommende gemme dåbsattest, vielsesattest eller andre vigtige papirer i elektronisk form.

Eksisteret siden 2001

forbundetDet var IT-firmaet KMD, der lancerede e-Boks i 2001, men senere er den overtaget af Post Danmark og Nets, der hver ejer halvdelen af aktierne (det er dog stadig KMD, der styrer systemet). Målet i 2001 var at nå 350.000 brugere af systemet, men allerede i 2006 rundede antallet af brugere en million. og idag bruger over fire millioner e-Boks.

Den digitale postkasse tjener penge ved, at afsenderne betaler porto for forsendelserne. Fordelen for afsenderne er, at omkostningerne ved at udskrive og sende posten elektronisk er billigere end et tilsvarende dokument med brevpost.

For modtagerne er det gratis at modtage forsendelserne i e-Boks, ligesom det er tilfældet med post i fysisk form.

Ny bruger

internet-and-multimedia-sharingHvis en person eller virksomhed ønsker at blive bruger af e-Boks, er første skridt på vejen at gå til hjemmesiden e-boks.dk, trykke på “Ny bruger” og derefter oplyse sin email-adresse, hvor meddelelser om ankommet post til e-Boks vil blive sendt til.

Da der er også er en del ‘følsom’ post (personlige oplysninger, bankoplysninger m.m.), som bliver sendt over systemet, så har sikkerhed en høj prioritet. For at komme ind skal man derfor bruge NemID (eller Digital Signatur) hver gang som en del af indgangsbønnen til sin post. Det er altså den enkeltes CPR-nummer (for virksomhederne er det CVR-nummeret), der er nøglen til postkassen.

Data, som bliver sendt, bliver krypteret, så andre ikke kan se disse data, som for eksempel CPR-nummer. Den sikre forbindelse opnås ved brug af sikkerhedsprotokollen SSL (Secure Socket Layer), som findes indbygget i alle moderne browsere.

Lovpligtig digital post

eboks postFolketinget vedtog i juni 2012 en lov om offentlig digital post, der gør det obligatorisk for alle borgere og virksomheder i Danmark at kunne modtage post fra offentlige myndigheder digitalt. Overgangen til digital post var for virksomhederne den 1. november 2013, og for borgerne blev datoen for overgangen den 1. november 2014.

Systemet fra det offentlige er døbt Digital Post er tæt integreret med e-Boks. Borgerne kan hente deres elektronisk post på både borger.dk og e-Boks. Virksomhederne kan hente deres Digital Post både på Virk.dk og e-Boks.

Tekniske løsninger

eboks mobiltelefonAlle dokumenter hos e-Boks sendes elektronisk som PDF-filer til brugerens indbakke. PDF-filerne er magen til de breve, som modtageren ellers ville have fået med posten i fysisk form. Hvis den enkelte stadig ønsker at have dokumentet i fysisk form, så kræver det altså, at komputeren er forbundet til en udskrivningsenhed (printer).

Brugerne kan ikke kun få adgang til deres digitale post via en komputer, for e-Boks har udviklet apps til smartphones, så brugere, som har iPhone og Android (blev lanceret i 2011) eller Windows Phone (blev lanceret i 2012), kan nå posten den vej.

Der har været en del kritik af den elektroniske post, da ikke alle er tilfredse med. at man er afhængig af adgang til en komputer (og printer) for at modtage sin post.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.0/10 (2 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)

Hvad er Folketinget?

Hvad er Folketinget?

folketinget-logoDet danske parlament kaldes Folketinget og er den lovgivende magt i Danmark. Det er Folketinget, der vedtager alle de love, der gælder i Danmark, og tinget skal også vedtage statens budgetter, kontrollere regeringen og deltage i internationalt samarbejde.

Når Folketinget vedtager en ny lov, skal den inden tredive dage efter vedtagelsen underskrives af Danmarks regerende monark.

Frem til 1953 havde Danmark et to-kammer system, hvor beslutningerne skulle igennem både Landstinget og Rigsdagen, men derefter gik landet over til kun at have et kammer, nemlig Folketinget, så beslutningerne tager kortere tid.

179 medlemmer valgt

Tinget har 175 medlemmer valgt i Danmark i ti storkredse samt to grønlandske og to færøske medlemmer. Folketinget hører til på Christiansborg i København, hvor de 179 medlemmer afgiver deres stemme om love m.m. i Folketingssalen.

For deres arbejde får medlemmerne en løn, som fastsættes ved lov.

Et folketingsmedlem er ifølge grundloven kun bundet ved sin overbevisning, så vedkommende ikke har pligt til at tage hensyn til, hvad deres parti eller vælgere siger. Normalt indordner medlemmerne sig under partilinjen.

Selv medlemmerne af Folketinget normalt er organiseret i partier, behøver de ikke at være det. De folketingsmedlemmer, der ikke er med i et parti, kaldes løsgængere.

Maksimalt valgt i fire år

Medlemmerne er valgt for maksimalt fire år. Det er statsministerens ansvar at udskrive valg inden valgperioden udløber, men behøver dog ikke at vente til de fire år, hvis omstændigheder byder, at det er fornuftigt udskrive valg på et tidligere tidspunkt.

Man har valgret til Folketinget, hvis man er dansk statsborger, bor i Danmark og er fyldt 18 år, medmindre man er umyndiggjort. For at kunne vælges til Folketinget må man endvidere ikke være straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør en uværdig til at være medlem. Det er Folketinget selv, som bestemmer, om medlemmerne er valgbare.

Valg af regering

Efter et valg skal Folketingets medlemmer finde frem til, hvem der skal danne landets regering, der skal føre Folketingets beslutninger ud i livet. Regeringen dannes af den partileder i Folketinget, som et flertal af Folketingets medlemmer peger på som statsministerkandidat efter et folketingsvalg.

Regeringen behøver ikke at bestå af et flertal af de 179 folketingsmedlemmer, den må bare ikke have et flertal imod sig. En sådan regeringsform kaldes negativ parlamentarisme. I stedet er der ét eller flere støttepartier i Folketinget, som ikke er med i regeringen, men som heller ikke er imod den. De partier kaldes regeringens parlamentariske grundlag.

Regeringen skal gå af eller udskrive valg, hvis Folketinget udtrykker mistillid til statsministeren.

Ledes af et præsidium

Folketingets arbejde ledes af et præsidium, der vælges ved hver folketingssamlings begyndelse. Det består af en formand og indtil fire næstformænd fra de fire største partier i Folketinget ud over formandens parti.

Formanden for præsidiet vil for det meste være fra samme parti som statsministeren, men kampvalg kan dog forekomme. Efterfølgende vil formanden dog normalt altid blive genvalgt uden modkandidater, også selvom regeringsmagten skifter. Desuden vælges fire tingsekretærer, der blandt andet leder Folketingets møder, hvis både formanden og næstformændene er forhindrede.

Åbning i oktober

Hvert folketingsår begynder med Folketingets åbning, der finder sted første tirsdag i oktober. Mødet åbnes af det medlem, der har siddet længst, og medlemmet forestår valg af Folketingets formand og næstformænd. I praksis er der dog som nævnt næsten altid tale om genvalg uden modkandidater.

Et lovforslag skal behandles tre gange i Folketinget, inden det kan vedtages. Lovgivningsarbejdet foregår skiftevis i Folketingssalen og i et af Folketingets udvalg. Udvalgene arbejder med lovforslagene mellem behandlingerne i Folketingssalen.

Der er indført en minimumsbehandlingstid for lovforslag på 30 dage. Denne frist skal sikre tid til en grundig behandling under arbejdet med lovforslagene.

 

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 6.2/10 (5 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)

Hvem var med i 2. verdenskrig?

Hvem var med i 2. verdenskrig?Flag

2. verdenskrig var en meget voldsom og verdensomspændende  krig, hvor rigtig mange millioner mennesker mistede livet. I fjernøsten begyndte den med Japans angreb på Kina og i Europa med Tysklands angreb på Polen. 2. verdenskrig blev en globalt sammenhængen krig, da Japan angreb USA, ved Pearl Harbor og Tysklands angreb på Sovjetunionen. Alle verdens stormagter og en del andre stater var med i 2 verdenskrig. Der var de allierede: Storbritannien, USA og Sovjetunionen. Så var der Aksemagterne: Nazi-Tyskland, Italien og Kejserriget Japan.

Hvorfor startede 2. verdenskrig i Europa?

Tyskland var efter 1. verdenskrig i stor fattigdom, fordi de var blevet udnævnt til syndebukke, og skulle derfor betale store krigsskadeerstatninger. Så derfor kom Tyskland i stor fattigdom, og et brød kunne nemt komme op og koste milliarder af mark. Hitler forstod, at landet havde brug for en stor leder, der kunne få landet på rette vej iegn. Så havde landet også brug for nogle at lægge skylden på, det måtte jo være nogles skyld at landet havde så store problemer. Her lagde Hitler skylden på jøderne. Hitlers parti blev større og større, og det samme gjorde Hitlers visioner. Han erobrede mere og mere, mens han samtidig sorterede  alle de “urene racer” fra, hvilket specielt gik ud over jøderne.

Hvordan sluttede 2. verdenskrig i Europa?

I januar 1945 satte Den røde Hær ind med en nye stor offensiv på østfronten. Samtidig indledte briterne og amerikanerne angrebet mod det vestlige Tyskland. I april begyndte det sovjetiske angreb på Tysklands hovedstad Berlin. D. 30 april begik Adolf Hitler selvmord, i den bunker han holdt til i i Berlin. Nu hvor Hitler var død, var krigen slut og endnu en gang var Tyskland tabere. D. 5 maj kapitulerede de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark. D. 7 maj underskrev Tyskland den endelig kapitulation, som trådte i kraft d. 8 maj 23:01. Krigen i Europa var endelig helt slut.

 

 

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 7.0/10 (24 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: +3 (from 13 votes)