Hvad er skat?

Hvad er skat?

SKAT_HEXSkat er den sum penge, som stat og kommuner opkræver til dækning af udgifter hos de offentlige myndigheder. Både borgere såvel som virksomheder og foreninger kan være skattepligtige. I Danmark indbetales skat til styrelsen kaldet SKAT.

Det er obligatorisk at betale skat til det offentlige, som til gengæld ikke er forpligtet til en direkte modydelse.

Ud over den direkte skat, som er baseret på personers og virksomheders indkomst, eksisterer der også en række indirekte skatter, hvoraf kan nævnes told, moms, registreringsafgift, ‘grøn’ afgift og vægtafgift samt afgift på alkohol og tobak.

Fra naturalier til penge

money-in-the-handDer har været betalt skat lige så længe, der har eksisteret en eller anden form for offentlig myndighed. I starten blev skat oftest betalt i form af naturalier (ydelser, som leveres i form af produkter), og det var især jordbesiddelse, der blev beskattet, for eksempel da der i 1100-tallet blev indført ‘tiende’, hvor alle bønder skulle køre en tiendedel af deres høst til kirken. Med tiden er beskatning efterhånden gået over til at ske ved hjælp af penge.

Der er forskellige former for skat, og den, som i vore dage fylder mest op i stats- og kommunekasser, er indkomstskat. Den indbetales på baggrund af lønmodtagernes løn og virksomhedernes overskud.

Alle betaler skat af deres indkomst, når de tjener mere end personfradraget (minimumssats for skattetræk), og der er to skattesatser inddelt efter lønniveau, nemlig bund- og topskat (indtil 2010 eksisterede også et niveau kaldet mellemskat).

Mest til staten

Der er forskel fra kommune til kommune på forholdet mellem kommunens og statens andel, men i gennemsnit inkasserer en kommune omkring en fjerdel af den indkomne skat.

For at sikre, at en lønmodtager har tilstrækkeligt med penge i privatøkonomien, er der indført et skatteloft, så der er en grænse for, hvor stor en procentdel af den personlige indkomst skal indbetales til den samlede indkomstskat til stat og kommune (kommuneskat + sundhedsbidrag + bundskat + topskat).

Sundhedsbidraget kom til, da amterne blev nedlagt i 2007. Skatten går til finansiering af hovedparten af de regionale og kommunale udgifter til sundhedssektoren.

Indtjening uden skat

skat fradragAlle kan tjene et vist beløb uden at skulle betale skat. De, som ikke tjener ret meget, får tildelt et frikort. Frikortet fortæller, hvor meget man må tjene i løbet af et år, før der skal betales skat. Kommer indtjeningen over det beløb, skal man have et skattekort.

Et skattekort fortæller, hvad lønmodtagerens fradrag og trækprocent er. Trækprocenten er del af ens løn, som skal betales i skat, og skattetrækket tages fra den del af indtægten, der overstiger eventuelle fradrag. Der er forskellige former for fradrag, som friholder en del af lønnen for skat, og her kan nævnes person-, rente- og befordringsfradrag.

I Danmark har vi kildeskat, der blev indført i 1970. Det betyder, at det er arbejdsgiveren, der tager den angivne trækprocent fra lønnen og indbetaler skatten.

Tro og hus

skat kirkeMens indkomstskat rammer de fleste i Danmark, så er der andre skatter, som ikke rammer så bredt.

For eksempel er der kirkeskat, som kun betales af medlemmer af Folkekirken.

Et andet eksempel er ejendomsskat, hvor der betales skat i forhold på en vurderet værdi af en grund eller en ejendom. Da mange danskere har hus, er det en skat, som har megen opmærksomhed og ofte når avisernes spalter. Danmark har endda haft et parti – Centrum Demokraterne (1973-2008) – hvis hovedhjørnesten var beskatningen af parcelhuse.

Selv om mange hader at betale skat, så kan det økonomisk set være en fordel for den enkelte på mange områder, fordi det offentlige på grund af stordriftsfordele kan skaffe ydelser billigere, end hvis den enkelte selv skal punge ud.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 6.7/10 (3 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)

Hvad er bureaukrati?

Hvad er bureaukrati?

rangBureaukrati er en organisationsform styret af embedsmænd. Et andet ord for samme er kontorvælde. Det er kendetegnet ved, at stillingerne i organisationen er rangordnede efter stigende grad af autoritet. Begrebet kan dække både offentlige og private organisationer.

I det bureaukratiske hierarki bliver de vigtigste afgørelser taget på de overordnede niveauer, der derefter giver ordrer, om hvordan tingene skal gøres, til de underordnede led, og samtidigt overvåger de øverste i rangordnen, hvordan de lavere rangerende udfører deres arbejde.

De enkelte stillinger og de områder, den enkelte arbejder med, er beskrevet i love eller lignende former for regler. Bureaukraterne skal loyalt overholde reglerne – også i de tilfælde, hvor reglerne ikke er perfekte. Det arbejde, som bureaukraterne udfører, registreres, så det giver mulighed for at tage ensartede afgørelser i ens sager.

Nationalstaterne skabte bureaukratiet

Bureaukraterne begyndte at gro frem, da enevælde stadig var normen i Europa. Folk, som arbejde for kongemagten, ville styrke deres uafhængighed og opnå sikkerhed i deres stillinger. Det førte til formelle regler for ansættelse og karriere.

Bureaukratiets fremkomst blev fremskyndet især udviklingen af nationalstaterne samt industrialiseringen og kapitalismen. Det frembragte sociale og teknologiske systemer af en størrelse, der havde været ukendt tidligere, og via bureaukratiet forsøgte staterne at løse de omfattende udfordringer med styring, der fulgte med de store enheder og systemer.

pengeSpecielt vigtig var udviklingen af nationalstaterne i Europa, hvor det offentlige bureaukrati voksede i takt med udviklingen af deres handels- og industripolitik. Den bureaukratiske organisationsform blev set som overlegen. Nøjagtighed, hurtighed, ekspertise, kontinuitet og streng underordning blev regnet som fordele ved bureaukratiet.

Den kapitalistiske markedsøkonomi krævede også, at arbejdet blev udført hurtigt, nøjagtigt, entydigt og kontinuerligt. Princippet om arbejdsdeling efter funktionsområder, som kapitalismen rendyrkede i produktionen, stemte overens med de bureaukratiske principper. Bureaukratisering i de store virksomheder betød også, at arbejdsdelingen blev indført i de administrative og overvågende afdelinger i virksomhederne.

Ikke populært hos borgerne

borgereI moderne tid har ordet bureaukrati fået en negativ klang i mange menneskers ører. Når folk henvender sig til en bureaukratisk organisation, føler de ofte, at arbejdsgangen er meget langsom og ufleksibel, og især når organisationen er topstyret uden afgivelse af kompetance til lavere rangerende, hvorfor beslutninger omkring forespørgsler skal hele vejen op omkring de øverste chef, inden klienten kan få en afgørelse.

Der er også udviklet forskellige traditioner for bureaukrati i de enkelte lande, og selv om udgangspunktet er en ens behandling af alle lignende sager, så påvirkes arbejdsgangen og beslutningerne ofte af pression udefra, så eksempelvis embedsmænd indenfor i organisationen giver vennetjenester eller deltager i decideret korruption.

Derfor er ordet bureaukrati hos mange borgere et udtryk for et system med fodslæberi, spild af ressourcer og mangel på demokrati og forståelse for samfundets behov.

Peter princippet

Bureaukratiets effektivitet afhænger også i høj grad af den enkeltes evner for at udføre sine opgaver i organisationen. Her bliver der ofte refereret til “Peter princippet”, som er opkaldt efter den kanadiske psykolog Peter Laurence Johnston.

kædePrincippet går ud på, at ansatte i en hierarkisk organisation først vil blive forfremmet til til job på niveauer, der svarer til deres kompetance, hvorefter de bliver forfremmet til et niveau, hvor de er inkompetente – og på dette niveau bliver de så hængende i deres job. Dette hænger sammen med et system, hvor man bliver forfremmet efter fortjeneste.

Hvis en bureaukratisk organisation bare har en enkelt medarbejder, som ikke lever op til, hvad vedkommende skal yde for at udføre sit arbejde tilfredsstillende, så sænker det niveauet for hele organisationen. Ingen kæde er stærkere end det svageste led.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (2 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)

Hvad er en fagforening?

Hvad er en fagforening?

En fagforening i dagens Danmark er en organisation der sørger for at deres medlemmers interesser bliver fremmet.

Medlemmernes interesser kan for eksempel være områder som løn-, arbejds og uddannelsesforhold.

En fagforening er en gruppe af lønmodtagere indenfor et eller flere fag, en branche eller en industrigren. Med formålet at varetage medarbejderens interesser.

Fag Forening – en forening af fag, der tjener det fælles mål at stå sammen og insistere på at stå sammen, stå stærkere i kollektive handlinger.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 7.8/10 (4 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)