Hvad er demokrati?

Hvad er et demokrati?

Demokrati betyder folkestyre.  Det er politisk system, hvor magten ligger hos flertallet af folket.

Der skelnes mellem to forskellige former for demokrati. Det ene er deliberativt demokrati, mens det andet kaldes repræsentativt demokrati.

stemmeboksDeliberation betyder grundig overvejelse og diskussion. Deliberativt demokrati bygger på en stor grad af indflydelse for den enkelte borger og vedkommendes deltagelse i den politiske beslutningsproces.Gennem en debat mellem borgerne på en saglig baggrund skal man finde frem til den bedste og mest holdbare løsning for de tiltag.

Repræsentativ betyder karakteristisk eller fornem. Repræsentativt demokrati bygger på, at borgerne vælger nogle politikere til at repræsentere sig. Disse politikere tager så beslutninger på vegne af borgerne, som altså ikke er med direkte impliceret i den daglige styring af det samfund, de lever i, men må acceptere repræsentanternes (politikernes) løsninger af de forskellige tiltag.

Fælles regler

Demokratiets udformning styres i et samfund ved lovene samt uskrevne regler og vaner, der er gældende for det enkelte samfund. De grundlæggende spilleregler for det enkelte samfunds demokrati er som regel fastlagt i en forfatning eller en grundlov, som det er tilfældet i Danmark.

Da jordens befolkning er enorm, og deliberativt demokrati er er tidskrævende, så er den udbredte styreform i såkaldt demokratiske lande det repræsentative demokrati, så beslutningerne kan tages hurtigere, da der ikke er så mange, som skal tage stillinge til de tiltag, der skal tages stilling til.

Person eller parti

diskussionerI lande med repræsentativt demokrati er det sjældent, at borgerne vælger enkeltpersoner til at repræsentere sig i de bestemmende forsamlinger. Repræsentanterne (politikerne) er normalt medlem af et politisk parti, der har en ideologi, som den enkelte politiker i hovedtræk er enig i og indordner sig under.

Borgerne kan så vælge mellem at stemme på et politisk parti, hvis ideologi den enkelte borger generelt er enig i, eller på et bestemt medlem, som partiet har opstillet til valg og som den enkelte borger ser som en bedre repræsentant for sine synspunkter end andre inden for samme politiske parti.

Da tiltag vedkommer forskellige antal mennesker, så de styrende og lovgivende forsamlinger i de repræsentative demokratier delt ud på forskellige størrelser områder, alt efter om politikerne skal tage stilling til tiltag i et nærområde, i en større region af et land eller i hele landet. I Danmark gælder dette, idet landet har Folketinget til den overordnede styring, regionsrådene til styring af de enkelte regioner samt kommunalbestyrelserne til styring af nærområderne.

Demokratiske valg

hvad-er-et-demokratiDe enkelte områder (lande) med repræsentativt demokratiske har forskellige måder at vælge de politikere, som skal varetage styringen på vegne af alle borgerne. I nogle lande bliver politikerne valgt til den lovgivende forsamling ved simpel flertal i enkeltmandskredse, mens i andre lande er der flere repræsentanter, som skal vælges i den enkelte valgkreds. Det sidste skulle give en større sikkerhed for, at mindretal også bliver repræsenteret i den lovgivende forsamling (også kaldet et parlament).

Den lovgivende forsamling er enten et et-kammer system som det danske Folketinget eller et to-kammer system som eksempelvis i England, som har et Overhus og et Underhus, hvilket giver en længere behandlingstid, da tiltagene skal behandles i to forsamlinger, men så skulle det hele være mere gennemtænkt, da flere har været med i processen. To-kammer systemet eksisterer typisk i større lande.

Teknologien kan bruges aktivt

cable-rj45Internettet har gjort kommunikation mellem mennesker betydeligt hurtigere end før, så hvis det ellers teknisk set kan sikres, at den enkelte brugers indlæg og adgang til valg ikke kan manipuleres, så kunne det bruges som argument for at droppe repræsentativt demokrati til fordel deliberativt demokrati med en eller anden platform på linje med de allerede kendte, sociale medier, hvor alle kan deltage i diskussionerne og foretage valg online.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (3 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: +2 (from 2 votes)

Hvad er et hashtag?

Et hashtag er et ord eller udtryk, som angives ved symbolet # i de elektroniske medier. Og det anvendes til blogging og sociale medier, blandt andre på Twitter, Facebook, Google +, Instagram og Flickr.

hashtagHashtagget anbringes foran de betydningsfulde ord, hvilket eksempelvis kan være: #festival

Formålet med hashtagget er, at meddelelser bliver grupperet, så alle brugere på sociale medier hurtigt kan kommunikere sammen inden for et område. Ideen med hashtag er at samle en række brugere omkring den samme begivenhed, hvad enten det er generelle interesser eller specielle begivenheder.

Flere og flere bruger det også til at udtrykke vigtige dele i deres SMS meddelelser på mobiltelefonen. Eksempelvis hvis noget er ironisk ment: #ironi

Twitter startede med at bruge “#Hashtags”

Brugen af hashtagget har en lang historie inden for informationsteknologien, men er blevet et udbredt til brug af alle brugere af moderne informationsteknologi, hovedsageligt via det sociale medie Twitter i starten af det nye årtusind, og det har så senere spredt sig ud til brug mange andre steder i det teknologiske univers, som er en del af vores hverdag.

Den internationale udbredelse tog især fart på Twitter, efter det viste sig praktisk i 2009-2010 til brug på tværs af sproggrænser ved protester mod valg i Iran.

Levende diskussion

diskussionerHashtags er for det meste brugt i diskussionsfora, hvor brugerne samles om en fælles interesse, og enhver kombination af tegn ledet af en hash symbolet # er et hashtag, og enhver hashtag kan tiltrække flere individuelle brugere til diskussion ved hjælp af hashtagget.

Diskussionerne kan være blandt private brugere, men det er også blevet populært til brug hos virksomheder, eksempelvis radio og TV stationer, som bruger det til diskussioner i forbindelse med valgkampe, sport m.v.

Kommerciel interesse

Hashtag fænomenet er også blevet brugt til reklame og andre fremstød. Mange større organisationer fokuserer på ét eller et lille antal hashtags, mens mindre organisationer bruger et større antal hashtags til at understrege en bred vifte af begreber, som de er interesseret i. Beslutningen om, hvorvidt der skal specialiseres eller ikke afhænger af marketingstrategien hos den enkelte organisation.

På Twitter, når en hashtag bliver ekstremt populær, vil det blive vist i “Trending Topics” område af en brugers hjemmeside. Trendvisning emner kan organiseres efter geografisk område eller af alle områder på Twitter.

Foto

Hashtag bliver også brugt på internettet i forbindelse med foto på eksempelvis det sociale foto netværk Instagram. Her bliver foto lagt ind og herefter hashtagget med fotoets emne. Hvis eksempelvis et foto af hunden Skipper lægges ind, bliver det hashtagget #hundskipper.

Hashtags er uden for kontrol

Hashtags hverken registreres af eller kontrolleres af nogen (en bruger eller gruppe af brugere), og de kan heller ikke uddateres fra offentlig brug, hvilket betyder, at hashtags teoretisk kan bruges i en evighed, afhængigt af levetiden af ​​et ord eller et sæt af tegn i en skriftlig sprog.

Hashtag står heller ikke for nogen fastsat definition, så et enkelt hashtag kan bruges til en række forskellige formål, som bestemmes af de, som gør brug af hashtagget.

Da brugerne har vænnet sig til hashtagget, så afføder det nye symbolbrug. Her har Twitter eksempelvis til brug ved børsoplysning nu indført et såkaldt cashtag: $

Reflektion: Mange nuancer

Hashtagget er blevet en integreret del af de elektroniske medier og har været med til at fremme en hurtig kommunikation mellem mennesker på tværs af lande, faggrupper, interesser m.m. Det er altså en mulighed for hurtigt at få et nuanceret billede af den verden, vi lever i.

Det er derfor i stærk kontrast til tidligere tid, hvor mennesker var afgrænset af landenes kulturer, mediernes langsomhed, faggruppernes specialisering og politikernes forenklede verdensbillede, når de gik ind i en diskussion om et emne.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (2 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: +1 (from 1 vote)