Hvordan laver man fondant?

Hvordan laver man fondant?

Dette er opskriften på en marshmallow fondant.

Til at lave fondant der dækker en 26 cm (diameter) stor kage + pynt,  skal man bruge de nedrestående ting:

Kage300 g skumfiduser.

1 1/2 spk. flydende sirup eller honning.

1 1/2 spk. vand

1 tsk. vanillesukker

750 g flormelis

 

Vand og skumfiduser smeltes i microovnen ved lav watt. Hold godt øje med dem og rør ofte i dem, til sidst er de helt smeltet.

Rør derefter vanillesukker og honning/sirup i det. Tilsæt derefter flormelis og rør så i det med en ske så længe så muligt.

Så hæld det ud på køkkenbordet, og ælt det godt igennem, og brug flormelis som du ville bruge mel ved en dej.

Det ville være en fordel at tilsætte de ønskede farver nu, inden klumpen skal på køl.

Når farverne så er tilsat pak klumpen ind film, og lad den hvile i køleskabet i nogle timer.

Er klumpen for hård, når du skal bruge den, så sæt den i microovnen et øjeblik.

 

Hvad er fondant?

Fondant er creme, der bruges som topping eller fyld, på søde sager som kager, slik og bagværk. Cremen kan bruges på mange måder dels til fyld og overtræk. Der findes flere forskellige måder at lave fondant på, de enkleste består af vand og sukker. Men man kan tilsætte forskellige smag, alt efter hvad fondanten skal bruges til. Fx som den ovenstående fondantopskrift til overtræk af en kager med skumfiduser.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.8/10 (4 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: +2 (from 2 votes)

Hvorfor er alkohol farligt?

Hvorfor er alkohol farligt?

Alkohol, også kaldet ethanol,  anses som at være det mest skadelige rusmiddel, vi har. Alkohol er et lovligt og er et meget almindeligt rusmiddel. Det er mere end 90 % af befolkningen, der drikker alkohol regelmæssigt. Alkohol giver en meget behagelig afslappende følelse, men har desværre også mange følgevirkninger med sig. Alkohol er yderst vanedannende, og desværre ender alt for mange også i misbrug.

Alkohol er også farligt på den måde, at man nemmere bliver involveret i ulykker. Det kan fx ved at tage stoffer, køre spirituskørsel, blive involveret i slagsmål eller få sociale problemer som fx med venner eller familie.

Alkohol i hjernen

Alkohol kommer meget hurtigt rundt i kroppen via blodomløbet og derfor også hurtigt til hjernen.  Den påvirker de dele af hjernen, der tager sig af tankevirksomheden og bedømmelsesevnen. Den gør, at man føler sig meget mere afslappet og mindre hæmmet. Alkohol påvirker også de dele af nervesystemet, som kontrollerer synet, koordinationen og sproget.

Meget af hjernen består af fedt, det er fedtskeder som ligger rundt om nerverne i hjernen. Fedtskederne er til for at beskytte nerverne, men en farlig ting ved alkohol er at den nedbryder fedt. Dermed også de fedtskeder der er i hjernen.

Følgevirkninger af et længerevarigt alkoholforbrug

På lang sigt har alkohol en del at sige omkring dit helbred, der er ufatteligt mange skadevirkninger. Ifølge videnskaben bidrager alkohol til udviklingen af omkring 60 forskellige sygdomme og tilstande. Mange af dem er kræftsygdomme herunder brystkræft og leverkræft. Det er også sygdomme og tilstande som leverskader, mavesår, skrumpelever og nervebetændelse.

Nogle af de bivirkninger alkohol har:

Hjernen:
Snøvlet tale
Svært ved at holde balancen
Manglende selvkontrol
Sløret syn
Langsom reaktionsevne
Formindsket dømmekraft

Lever:
Mindre energi og udholdenhed fx ved sport (Alkohol formindsker leverens evne til at danne glukose, der giver energi og udholdenhed.)

Nyrer:
Større tissetrang
Udtørret hud
Dehydrering/udtørring, som giver tømmermænd (Alkohol øger væskeudskillelsen i kroppen. Hvis ikke leveren fungerer, må affaldsprodukterne udskilles via urinen, hvilket slider på nyrerne.)

Hjerte:
Risiko for hjertetilfælde
Forhøjet blodtryk

Mavesæk:
Kvalme, opkast
Diarré

Unge og alkohol

Jo før man starter med at drikke, jo større chance er der for at man ender i et misbrug. Ifølge undersøgelser er risikoen for at udvikle et alkoholmisbrug 4 gange så høj, hvis man begynder at drikke i 12-års alderen, fremfor hvis man venter til man er 18 år.

Hele 3000 unge kommer hvert år på skadestuen, fordi de er meget berusede, eller er alkoholforgiftede.  Sundhedstyrelsen anbefaler unge under 16 om ikke at drikke alkohol. Unge mellem 16-18 anbefales at drikke mindst muligt og stoppe før 5 genstande.

 

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.9/10 (9 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: +5 (from 5 votes)

Hvorfor holder vi påske?

PåskeægHvorfor holder vi påske?

Vi kender nok alle højtiden, hvor det næsten regner med æg i alle regnbuens farver og gule kyllinger. Men hvorfor er det egentligt, vi fejre påske?

Påsken har sin oprindelse fra den jødiske fest Pesach, hvilket er en af de største fester indenfor jødedommen.  Det er også den vigtigste og ældste fest for kristne. Ved påsken mindes vi om Jesu’ korsfæstelse, døde, begravelse og opstandelse fra de døde.

Påskens historie

Oprindeligt er påsken helt tilbage fra nomadetiden, og var israelitisk. Her fejrede man, at foråret var kommet, og at kvæget var frugtbart. Jøderne fejrer påsken til minde om jødernes udfrielse af Egypten. Jesu’ død skete jo i dagene omkring jødernes fest. Og da de første kristne var af jødisk herkomst, tog de først kristne betegnelsen “Påske” til sig.

Begivenheder i påsken

Palmesøndag: Var den dag, hvor Jesus trådte ind i Jerusalem og blev hyldet af befolkningen. Hele befolkningen stod og viftede med store palmeblade, og lagde dem for Jesus’ fødder. Deraf stammer navnet palmesøndag.

Skærtorsdag: Dette var dagen inden Jesus’ korsfæstelse, og han tog afsked med sine disciple ved den sidste nadver. I dag mindes vi denne nadver i kirken, hvor man går op til alteret, og så giver præsten én en smule vin og brød.  Johannesevangeliet fortæller, at Jesus vaskede sine disciples fødder. Det måske heraf navnet stammer fra, da skærtorsdag betyder “ren torsdag”.

Langfredag: Dette var den dag, hvor Jesus blev korsfæstet, døde og blev begravet. Så langfredag er derfor sorgens dag i kirken. Det viser kirken ved, at alterlysene ikke bliver tændt. Så bærer præsten heller ikke messetøj. Før i tiden var prædikestolen og alteret betrukket med et sort stykke fløjl, for netop at indikere at det var sorgens dag.  

Påskelørdag: Dette var dagen, hvor Jesus lå i gravens mørke, dette hedder egentligt “Herrens store hviledag”. I de første kristne århundreder, blev de, der omvendte sig til kristendommen, døbt påskenat.

Påskedag: Dette er den dag, hvor Jesus opstod fra graven. Dette er en glædes dag for kristne. Påskedag fejrer vi, at Jesus opstod fra de døde.

 

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.4/10 (9 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: +1 (from 3 votes)

Hvem var Gestapo?

Hvem var Gestapo?

Gestapo var et hemmeligt politi før og under 2. verdenskrig. Gestapo havde uindskrænket magt og uafhængig af justits- og forvaltningsmyndighederne. De kunne gøre næsten, hvad de ville. De var ansvarlig for tortur og drab på såvel modstandsbevægelsesmedlemmer, men også tilfældigt udvalgte borgere. Gestapo brugte moderne efterforskningsmetoder med voldsom brutalitet og stod for forfølgelsen af politiske modstandere og jøder, det var indtil 1942 de eneste, der var ansvarlige for driften af KZ-lejrene.

I mange af de lande Tysland besatte under 2. verdenskrig, blev der oprettet gestapo afdelinger, dette skete også i Danmark. Gestapos danske hovedkvarter var i Shellhuset i København, der blev dog også oprettet enheder andre steder rundt om i Danmark, fx universitetsparken i Aarhus.

Den mest kendte af de ledende gestapo officerer i Danamark, var SS-sturmbannführer Karl  Heinz Hoffmann. Efter krigen blev mange gestapo-folk idømt lange fængselsstraffe i Danmark, men de blev efter kort tid benådet og derefter udvist af Danmark.

Efter krigen blev mange ledende gestapo officerer brugt i Østtyskland til oprettelsen af Stasi. I det nye Vesttyskland blev de brugt i forbindelse ved oprettelse af sikkerhedstjenester.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.8/10 (4 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: +1 (from 3 votes)

Hvem var med i 2. verdenskrig?

Hvem var med i 2. verdenskrig?Flag

2. verdenskrig var en meget voldsom og verdensomspændende  krig, hvor rigtig mange millioner mennesker mistede livet. I fjernøsten begyndte den med Japans angreb på Kina og i Europa med Tysklands angreb på Polen. 2. verdenskrig blev en globalt sammenhængen krig, da Japan angreb USA, ved Pearl Harbor og Tysklands angreb på Sovjetunionen. Alle verdens stormagter og en del andre stater var med i 2 verdenskrig. Der var de allierede: Storbritannien, USA og Sovjetunionen. Så var der Aksemagterne: Nazi-Tyskland, Italien og Kejserriget Japan.

Hvorfor startede 2. verdenskrig i Europa?

Tyskland var efter 1. verdenskrig i stor fattigdom, fordi de var blevet udnævnt til syndebukke, og skulle derfor betale store krigsskadeerstatninger. Så derfor kom Tyskland i stor fattigdom, og et brød kunne nemt komme op og koste milliarder af mark. Hitler forstod, at landet havde brug for en stor leder, der kunne få landet på rette vej iegn. Så havde landet også brug for nogle at lægge skylden på, det måtte jo være nogles skyld at landet havde så store problemer. Her lagde Hitler skylden på jøderne. Hitlers parti blev større og større, og det samme gjorde Hitlers visioner. Han erobrede mere og mere, mens han samtidig sorterede  alle de “urene racer” fra, hvilket specielt gik ud over jøderne.

Hvordan sluttede 2. verdenskrig i Europa?

I januar 1945 satte Den røde Hær ind med en nye stor offensiv på østfronten. Samtidig indledte briterne og amerikanerne angrebet mod det vestlige Tyskland. I april begyndte det sovjetiske angreb på Tysklands hovedstad Berlin. D. 30 april begik Adolf Hitler selvmord, i den bunker han holdt til i i Berlin. Nu hvor Hitler var død, var krigen slut og endnu en gang var Tyskland tabere. D. 5 maj kapitulerede de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark. D. 7 maj underskrev Tyskland den endelig kapitulation, som trådte i kraft d. 8 maj 23:01. Krigen i Europa var endelig helt slut.

 

 

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 7.0/10 (24 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: +3 (from 13 votes)

Hvem var Churchill?

Hvem var Churchill?Churchill

Winston Leonard Spencer Churchill var en britisk statsmand og politikker. Han var premierminister i England fra 1940-45, altså under 2. verdenskrig, og så igen fra 1951-55.  Churchill er nok mest kendt for sit lederskab af samlingsregeringen under 2. verdenskrig.  I dag bliver han betragtet som en af de største ledere i krigstid.

Churchills barndom og opvækst

Winston Churchill blev født d. 30 November 1874 på Beinheim Palace, der ligger tæt på Oxford. Hans far Lord Randolph Churchill havde været konservativ finansminister.  Hans mor, Jennie Churchill var fra en meget velhavende amerikansk familie. Churchill blev født ind i en meget aristokratisk og politisk engageret familie .

Han tog sin uddannelse på Harrow, hvilket er en drengeskole i det nord vestlige London, og derefter tog han på militærakademiet Sadhurst.  I starten var Winston ikke særligt god i skolen, så han flyttede skole to gange, inden han endelig kom til drengeskolen Harrow. Der begyndte han at klare sig bedre og bedre og endte med gode karakterer.

Han havde ikke et godt forhold til sine forældre. Hans mor besøgte ham sjældent på Harrow, og moderen ville ikke besøge ham på skolen. Churchills forhold til sin far var meget overfladisk, de hverken snakkede eller skrev breve sammen.

Churchill under 2. verdenskrigKanon

Da 2. verdenskrig udbrød den 3. september, den dag hvor England og Frankrig erklærede krig mod Hitler og Tyskland, blev Winston Churchill udpeget til marineminister og fik sæde i krigkabinettet.

Den 10. maj overtog Churchill så posten som premierminister. I krigsårene var Winston klart midtpunkt i kampen mod Tyskland, Italien og Japan. Han var ikke bange for at springe ud i militær planlæggelse, og han besøgte ofte tropperne. Under Tyskernes bombardement af London gjorde han alt for at opmuntre Londons befolkning . Da England stod alene i kampen mod Tyskland, blev Churchill ved med at afvise enhver tanke om overgivelse. Og det viste sig også at være det rigtige at gøre, da Tyskland d.  7. maj valgte at overgive sig.

Efter krigen

Ved valget i 1945 blev Churchill slået, selvom han var yderst populær blandt briterne under 2. verdenskrig. Der er mange meninger om, hvorfor det var sådan, men den hovedsaglige var nok, at briterne ikke synes, at manden der havde været den rigtige til at lede Storbritannien i krig, ikke var anset som at være den rigtige at lede landet i fredstid.

Efter krigen var han i 6 år leder for oppositionen. I disse år havde han stadig meget stor indflydelse på verdenspolitikken. Den 5 marts 1946 holdt han på Westminister college i Fulton, Missouri sin berømte fultontale om Sovjetunionen og skabelsen af østblokken.

 

Flere af disse oplysninger er fundet på de sider der står nedenunder, her kan du også finde flere informationer.

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Storbritannien_og_Irland/Storbritannien_1940-1945/Winston_Leonard_Spencer_Churchill

http://da.wikipedia.org/wiki/Winston_Churchill

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.9/10 (8 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: +5 (from 5 votes)

Hvem var med i modstandsbevægelsen?

KrigHvem var med i modstandsbevægelsen?

Under 2. verdenskrig var det mest civile, som deltog i kampen mod den tyske besættelse af Danmark. Rundt om i Danmark var der mange små modstandsbevægelser. De foretog sabotage af industri, sprængning af jernbaner og likvidering af stikkere.

Modstandsbevægelserne i Danmark blev aldrig store og fik ikke frataget tyskerne områder. Men en af de store bedrifter var, at de fik smuglet mange dansk/jødiske mennesker til Sverige. Faktisk overlevede størstedelen af den dansk/jødiske befolkning pga modstandsbevægelserne.

Modstandsbevægelser

Nogle af de tidligste modstandgrupper var Churchillgruppen, Hvidstensgruppen og Thomas Sneum. De største modstandgrupper var Holger Danske og BOPA. I starten var der mange unge, der ikke kunne forstå, hvorfor ingen voksne gjorde modstand, så de begyndte selv at gøre modstand, sådan var det fx i Churchillgruppen.

Churchillgruppen

Churchillgruppen var en af de første organiseret sabotagegrupper i Danmark. Den bestod af 7 drenge mellem 14-17 år og 3 mellem 20-26 år. De fleste af medlemmerne var skoleelever fra Aalborg katedralskole. De unge var meget frustreret over, at ingen voksne gjorde modstand, så derfor måtte de jo selv gøre det. De blev mange gange taget af politiet for sabotage, men måtte dog på intet tidspunkt lade livet. Flere gange slap medlemmere ud fra fængslet ved at save tremmerne over. Medlemmerne kom ind og ud af arresten 19 gange.

Hvidstensgruppen

Hvidstengruppen var en dansk modstandsgruppe, der var beskæftiget med at modtage våben, ammunition og sprængstof der blev nedkastet af engelske fly. Gruppen var centreret om Hvidsten kro, der ligger tæt ved Randers. Det var Marius Fill, kroejeren, der fik samlet Hvidstengruppen. Gruppen bestod både af hans egen familie, men også pålidelige mennesker i nærområdet. 8 af de i alt 14 medlemmer blev henrettet. Der i blandt: Marius Fill, hans søn Niels Fill og svigersønnen Peder Sørensen. 3 medlemmer fik Tugthus på livstid. 2 fik Tugthus på 4 år, og en fik Tugthus på 2 år. Begge Marius Fills dødtre overlevede.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 7.8/10 (13 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: +5 (from 7 votes)

Hvem opfandt julemanden?

Hvem opfandt julemanden?Hvem opfandt julemanden?

Vi kender vidst alle til julemanden. Ham der kommer med gaver juleaften, ham der har et stort hvidt skæg, og en slæde der bliver trukket af 9 rensdyr med rensdyret Rudolf forrest. Så har han er meget bestemt latter nemlig HoHoHo. 

Legenden om Sankt Nikolaus

Legenden om julemanden er delvist baseret på Sankt Nikolaus, som var en tyrkisk biskop (nu helgen). Han var kendt for at dele gaver ud til de fattige.

Et sagn fortæller, at Nikolaus nabo kom til ham en dag, og fortalte, at han slet ingen penge havde tilbage og blev nødt til at sælge sine døtre som slaver. Nikolaus sagde til ham, at han skulle gå hjem og bede dag og nat. Allerede den første nat faldt der en stor pose guld ned fra loftet, dette gentog sig 2 gange mere. Så Nikolaus nabos døtre var reddet. Fra den dag af blev Nikolaus kendt som børnenes beskytter.

Der er flere forskellige mennesker og sagn, der gennem tidens løb har formet julemanden til den han er i dag.

Julemanden i Coca-Cola reklamerne

Nogle hævder også, at det med at julemandens røde og hvide farver oprindeligt stammer fra Coca-Cola reklamerne. Men det er dog ikke helt sandt, da julemanden ofte var blevet portrætiseret med disse farver. Men Coca-Cola har dog haft en indflydelse på, hvordan julemanden ser ud i dag. Inden Coca-Cola brugte julemanden i deres reklamer, var han blevet fremstillet meget varieret. Men da Coca-Cola brugte julemanden i deres reklame fra 1931, blev han standardiseret som en stor mand, med hvidt skæg og et stort bredt bælte om maven.

 

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.1/10 (11 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: +4 (from 6 votes)

Hvem var Martin Luther King, Jr?

Hvem var Martin Luther King, Jr?

PeaceMartin Luther King var meget kendt indenfor borgesrettighedbevægelsen, the civil rights movement, som du nok har hørt om. Han var leder af dette kæmpe bus boykot, der fandt sted i USA 1955. King var stor kæmper imod raceadskillelsespolitikken, der adskilte sorte og hvide.

Han blev født den 15 januar 1925 i Atlanta, Georgia. Kings far Michael Luther King var baptistpræst, og senere gik Martin i faderens fodspor, da han læste til præst ved Crozer Theological Seminary i Pennsylvania.

I 1955 blev Martin involveret i de sortes bus boykot, hvor de kæmpede imod de raceinddelte offentlige busser. Der gik ud på, at alle sorte mennesker skulle gå eller cykle i stedet for at tage bussen. Dette påvirkende busselskaberne meget, da størstedelen af deres passagerer var sorte. Så King endte med en sejr.

Efterfølgende var King med i en del andre kampanger og organisationer, der kæmpede imod raceadskillelsespolitikken. Ved en march i Washington D.C holdt King sin meget berømte tale “I have a dream”. Han samlede ca 250.000 mennesker. Året efter modtog han Nobels Fredspris og var dermed den yngste modtager nogensinde.

King brugte en ingen-volds strategi. Han var tidligt blevet påvirket af Mahatma Gandhis ikke-volds filosofi. Mange radikale unge i de sorte storbyghettoer mente, at udviklingen gik for langsomt, og de dannede derfor nye militante organisationer som fx. Black panther party.

Den 4. april 1968 blev King myrdet af en snigskytte, da han stod på en hotelbalkon ved et besøg i Mephis, Tennessee. Morderen, en hvid mand, blev kort efter pågrebet og fik 99 års fængsel.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 8.0/10 (10 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: +2 (from 6 votes)

Hvem opfandt håndbold?

Hvem opfandt håndbold?

BoldVi kender alle til spillet, hvor en bold bliver kastet fra hånd til hånd. Alle de store stjerne som Mikkel Hansen, Rikke Skov og mange andre. Og det er måske ikke helt et tilfælde, at Danmark er så gode til håndbold, som vi nu engang er.

Det var nemlig Holger Nielsen, en dansk idrætspioner og gymnastiklærer ved Ordrup Gymnasium, der opfandt dette meget populære spil. Men det er dog tyskerne, som har udviklet spillet til det konkurrencespil, vi kender i dag. Holger Nielsen var den første der i 1906 udgav et regelsæt for håndbold.

Hvad er håndbold?

Håndbold minder på mange måder om foldbold. Den største forskel er at i fodbold, bruger man fødderne, og håndbold bruger man hænderne.

På banen skal der være 7 spillere af gangen. Dog hvis der bliver givet 2 minutter til en spiller, skal den ud i 2 minutter, og så er de kun 6 på banen.

Der er fem forskellige positioner, man kan spille. Der er fløjspiller, back, playmaker/midt, målmand og stregspiller. Der er to fløjspillere, to backs, en playmaker, en målmand og en stregspiller. Man kan dog godt have to stregspillere inde på samme tid, så er der måske kun en fløjspiller eller ingen playmaker.

En kamp varer 2×30 minutter, men hvis man spiller under U18, så spiller man kun 2×20 eller 2×25 minutter, det kommer ofte an på hvilken række man spiller i. Når tiden så løber ud, er det, det hold med flest scorede point i det andet holds mål, der er vinderen af kampen.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.3/10 (16 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: +7 (from 7 votes)